Næste skridt i benarbejdet frem mod en potentiel regulering af markedet for såkaldt litigation funding er taget i Bruxelles, hvor politikerne har sat strøm til et større studie af området.

Helt konkret har EU-Kommissionen udpeget et konsortium til at kortlægge den voksende søgsmålsindustri, inden man drøfter videre skridt og eventuelt konkrete forslag, og konsortiet har allieret sig med en national ekspert i hvert medlemsland, der skal bidrage til rapporten.

I Danmark peger pilen på Anders Schäfer, advokat, dr.jur. og lektor på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i konkurrenceret og litigation funding.

”Det bliver et vigtigt arbejde, fordi det kommer til at bidrage med en viden inden for det her område, som ikke eksisterer i dag, og som jo kan være med til at sætte rammerne for de regler, der fremover kommer til at være omkring litigation funding i EU,” siger Anders Schäfer til AdvokatWatch.

”Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til,” tilføjer han.

Litigation fundere finansierer andres søgsmål mod en luns af gevinsten i tilfælde af sejr eller forlig. De rejser typisk penge fra investorer, der ser det som et muligt afkast på linje med aktier eller råvarer.

Fænomenet har længe været udbredt i lande som USA og England, men vinder også frem herhjemme. Det er for eksempel blevet et redskab i værktøjskassen for kuratorer til at forfølge krav, hvis det for eksempel kniber med midler i konkursboerne, der blandt andet skal bruges på at aflønne advokaterne.

Mens fortalere argumenterer for, at det giver flere mulighed for at tage kampen op mod for eksempel større virksomheder, har forretningsmodellen – og pengetankene bag – også mødt massiv kritik.

Den går blandt andet på, at de anlægger svagt funderede retssager i jagten på eksempelvis forlig, og det er blandt andet derfor, EU pønser på at regulere sektoren, som forskere tidligere har vurderet til at have en værdi på næsten 39 mia. euro i 2019.

Det politiske arbejde er dog blevet parkeret, indtil man har undersøgt markedet nærmere, og her kommer Anders Schäfer altså ind i billedet, da konsortiet bestående af British Institute of International and Comparative Law, Civic Consulting Risk & Policy Analysts og Asser Institute har hyret danskeren til at bistå sig.

Vil bidrage

Anders Schäfer skal blandt andet beskrive, hvordan litigation funding benyttes i Danmark, og hvordan området er reguleret i dag. Derudover skal han lave interviews med relevante aktører, heriblandt advokater, forbrugerorganisationer og virksomheder, inden han skal aflevere en samlet rapport senere i år.

Første udkast skal ifølge forskeren ligge klar i slutningen af maj, hvorfor han også er i fuld gang med arbejdet. Det er dog ikke, fordi han har smidt alt, hvad han har i hænderne, og honoraret er da også ”ret begrænset”.

”Det er ikke en opgave, som man påtager sig for pengenes skyld, men det er jo et område, som, jeg synes, er enormt spændende, og som jeg har forsket i og skrevet om, og derfor vil jeg også gerne bidrage til udviklingen på området,” siger Anders Schäfer.

”Det er også naturligt som forsker at byde sig til i forbindelse med sådanne opgaver, og selv om formålet med rapporten er at gøre andre klogere, er der jo også den risiko, at jeg selv bliver klogere i processen. Og det har jo også en værdi i sig selv,” forklarer han. 

Schäfer vil ikke oplyse, hvor meget han bliver betalt for arbejdet.

Den 44-årige advokat har møderet for Højesteret og har tidligere i karrieren arbejdet hos Plesner og Poul Schmith/Kammeradvokaten, der er blandt de absolut største advokathuse i Danmark.

Han har ved siden af det akademiske arbejde sit eget advokatfirma, hvor han blandt andet fører rets- og voldgiftssager på vegne af virksomheder, myndigheder og foreninger om markedsregulering og miljøret.

Han har aldrig selv ført sager med finansiering fra tredjepart.

Hårdt loft

Mens flere advokater har advaret mod politisk indblanding i den voksende søgsmålsindustri, kan Anders Schäfer godt se behovet.

”Jeg tror overordnet set, at det vil være en fordel for markedet, hvis det bliver reguleret, fordi der kommer nogle rammer om det, og det kan slippe af med prædikatet ”det vilde vesten”,” siger han.

Helt konkret har et loft på 40 pct. af provenuet været nævnt i debatten om en strammere juridisk spilleplade på området. 

Det er blevet mødt med kritik af interesseorganisationen International Legal Finance Association (ILFA) og bør ifølge Anders Schäfer heller ikke gælde i aftaler mellem professionelle parter som for eksempel virksomheder og litigation fundere.

Det er dog anderledes oplagt i forbrugersager, siger han.

”Der kan være behov for at regulere, hvor stor en andel pengetankene tager i gevinst i forbrugersager, så man sikrer, at det også er forbrugerne, der i sidste ende bliver kompenseret.”

”Det er dog også vigtigt at have for øje, at netop forbrugersager kan være meget omkostningstunge at føre, især når der er tale om gruppesøgsmål, og derfor handler det om at finde en form for fleksibilitet, så man sikrer, at de stadig kan skaffe tredjepartsfinansiering fra for eksempel litigation fundere.”

Klar forbindelse

I sommer trådte nye regler om gruppesøgsmål i kraft. Loven udspringer af et EU-direktiv, som helt overordnet udvider forbrugernes adgang til at anlægge gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende i Europa.

Ifølge direktivet er det som udgangspunkt forbrugerorganisationer, der skal samle og føre gruppesøgsmål på vegne af forbrugerne i modsætning til eksempelvis foreninger, der bliver dannet til lejligheden. 

Det har man set flere eksempler på herhjemme. Godt 280.000 danskere har for eksempel tilmeldt sig et opsigtsvækkende gruppesøgsmål mod Skatteministeriet via foreningen ”Kræv Licensmoms Tilbage”, som advokatfirmaet DLA Piper står bag.

Foreningen af kritiske Titus-investorer har også forsøgt at stable et gruppesøgsmål på benene mod den tidligere ledelse i det konkursramte olieselskab Titus Olie og Gas.

Uanset hvem der fører an på den juridiske slagmark, skal de også kunne betale de ofte lange og dyre slagsmål i retssystemet, og her vrimler det efterhånden med pengetanke, der lever af at sponsorere retssager, som kan komme ind i ligningen.

Derfor giver det ifølge Anders Schäfer også god mening, at man først gør sig nogle erfaringer fra implementeringen af direktivet om gruppesøgsmål, og hvad de nye regler har betydet, inden man strikker et fælleseuropæisk regelsæt om litigation funding sammen.

”Navnlig gruppesøgsmål forudsætter nemlig en eller anden form for litigation funding,” forklarer han. 

Hvad er erfaringerne hidtil?

”Det er, at det ikke er tilstrækkeligt, at der indføres processuelle regler, der gør det muligt at anlægge gruppesøgsmål, hvis der ikke samtidig åbnes for realistiske måder at få finansieret gruppesøgsmål ved brug af en eller anden form for fremmed finansiering – enten privat eller offentlig – da de enkelte gruppemedlemmer og altså dem, der har et krav, meget sjældent er interesseret i at tage penge op af lommen.”

Midlerne må derfor, siger Anders Schäfer, findes et andet sted.

”Det medfører imidlertid også en vis form for kommercialisering af forbrugerhåndhævelsen, som ikke er helt uproblematisk, hvor der er tale om privat procesfinansiering.”

Lignende proces

Anders Schäfer fungerede også som national ekspert i forbindelse med forarbejdet til gruppesøgsmålsdirektivet, hvor British Institute of International and Comparative Law også var med til at støbe fundamentet med en rapport.

”De rakte ud til mig igen, da de bød ind på den her opgave,” siger Anders Schäfer. 

”Det er i grove træk det samme arbejde som det, der gik forud for de nye gruppesøgsmålsregler, og jeg regner også med, at eventuelt nye regler bliver i direktivform,” tilføjer han.

Det er dog stadig ikke lige om hjørnet, da EU-Kommissionen først skal have rapporten fra Anders Schäfer og co. i hænde, før de kan drible videre i lovteksten. Den modtager de tidligst i slutningen af i år.

Kommer der på et tidspunkt nogle regler fra Bruxelles, der dikterer, at man for eksempel ikke må snuppe mere end 40 pct. af gevinsten, vil det især påvirke mindre sager, fordi det bliver en udfordring at hente investeringen hjem, lyder vurderingen fra aktører på markedet.