Regler om kunstig intelligens, bæredygtighedsrapportering og cybersikkerhed blæser med fuld kraft mod medlemslandene i EU, men stormen fra Bruxelles kommer også brølende med en potentiel regulering af markedet for såkaldt litigation funding.

Et forslag, der blæser i vinden, er et loft over, hvor stor en andel af gevinsten de såkaldte litigation fundere, der finansierer andres søgsmål mod at få en bid af rovet i tilfælde af sejr eller forlig, må tage.

Helt konkret har et loft på 40 pct. af provenuet været nævnt i debatten om en strammere juridisk spilleplade på området, hvilket er blevet mødt med kritik af interesseorganisationen International Legal Finance Association (ILFA). 

Og det vil ifølge Frederik Kromann Jespersen, der leder procesafdelingen hos Skau Reipurth ”i udgangspunktet” også forringe mulighederne for at få ført en række sager, da de professionelle investorer netop poster penge i en given sag i håb om et afkast.

”De vælger selvfølgelig de mest økonomisk attraktive sager, men hvis der kommer begrænsninger på, hvad de kan få ud af det, må man forvente, at de vil være mere tilbageholdende med at gå ind i en række sager,” siger advokaten, der selv har bundet sløjfe på en håndfuld sager med tredjepartsfinansiering.

”Jo lavere incitamentet bliver for dem til at finansiere retssager, jo færre sager kan der lande på vores bord,” forklarer han.

En ny lovgivning på området har umiddelbart stadig lange udsigter, og EU-Kommissionen vil nu lave et større studie af markedet for litigation funding i Europa, inden man drøfter videre skridt og eventuelt konkrete forslag.

Rammer mindre sager

Kommer der på et tidspunkt nogle regler fra Bruxelles, der dikterer, at man ikke må snuppe mere end 40 pct. af gevinsten, vil det især påvirke mindre sager, fordi det bliver en udfordring at hente investeringen hjem, lyder vurderingen fra aktører på markedet.

”Det vil helt sikkert gøre det sværere at finansiere mindre sager, hvor procesomkostningerne er høje i forhold til det forventede resultat,” siger Johan Skog, der er partner hos den svenske litigation funder Kapatens.

Samme melding kommer fra flere danske advokater, som AdvokatWatch har talt med, heriblandt Lotte Noer, partner hos Punct Advokater, som blandt andet fører en stor erstatningssag mod Danske Bank på vegne af en stribe institutionelle investorer, der har sagsøgt banken som følge af hvidvasksagen.

”Man krydser typisk grænsen på 40 pct. i forbindelse med sager med små krav. Her bliver investorerne nødt til at tage en større andel for, at det kan betale sig. Det vil sige, at et eventuelt loft på 40 pct. kan føre til, at nogle sager bliver for små – eller økonomisk uattraktive – at finansiere,” siger hun.

Sagen mod Danske Bank, der er stablet på benene af de amerikanske advokatfirmaer Grant & Eisenhofer og DRRT, er finansieret af en litigation funder, og Punct Advokater bruger finansiering udefra til at føre retssager, hvis der er brug for det.

Omstridt fænomen

De såkaldte litigation fundere rejser typisk penge fra investorer, der ser det som et muligt afkast på linje med aktier eller råvarer.

Fænomenet, der længe har været udbredt i lande som USA og England, vinder frem herhjemme, hvor de udenlandske investorer er blevet markant mere aggressive i jagten på investeringer i danske retsopgør, ligesom de danske advokater også er blevet meget mere opmærksomme på muligheden for at gå den vej.

Det er ikke mindst et redskab i værktøjskassen for kuratorer til at forfølge krav, hvis det for eksempel kniber med midler i konkursboerne, der blandt andet skal bruges på at aflønne advokaterne.

Mens fortalere argumenterer for, at det giver flere mulighed for at tage kampen op mod for eksempel større virksomheder, har forretningsmodellen også mødt massiv kritik. 

Det er blandt andet derfor, at EU vil regulere sektoren, som forskere tidligere har vurderet til at have en værdi på næsten 39 mia. euro i 2019, hvilket svarer til knap 300 mia. kr. 

Aftale på målstregen

Hos Mazanti-Andersen allierede Peter Krarup, der er partner i advokatfirmaets insolvensafdeling, sig tidligere i år med et konsortium af investorer for at forfølge millionkrav i relation til konkursboerne efter den bedrageridømte erhvervsmand Martin Storm Rasmussen. 

Det skete, efter en aftale med en udenlandsk litigation funder faldt til jorden på målstregen.

”Det er ikke så tit, at jeg laver aftaler med litigation fundere på over 40 pct. De fleste ligger i niveauet 25-50 pct., og om de får 40 eller 50 pct. af gevinsten, kommer nok ikke til at hindre deres eksistens. Men nogle af de lidt mindre sager vil nok blive sorteret fra, fordi risikoen er for stor i forhold til den mulige økonomiske gevinst,” siger Peter Krarup. 

”De store fonde er seriøse og beder typisk om en andel på mellem 25 og 50 pct. efter omkostninger, men et lovindgreb vil nok gøre det uinteressant for de mere private investorer, herunder velhavere, der ofte kræver helt op til 85 pct. for at ville finansiere en sag,” forklarer han.

I den konkrete sag måtte kuratellet acceptere en væsentlig ringere aftale. Investorerne, der godt nok skal afholde omkostningerne, snupper således 50 pct. af provenuet, såfremt sagerne vindes helt eller delvist, mens den anden halvdel går til konkursboerne. 

”Mit gæt er, at disse investorer nok ville have accepteret et loft på 40 pct., såfremt det var lovfæstet,” siger Peter Krarup.

Den anden aftale, der var på blokken, indebar, at litigation funderen skulle have 15-25 pct. af en eventuel gevinst.

Trappetrin

Selv om det kan påvirke investorernes appetit på mindre sager, mener Lotte Noer fra Punct Advokater ikke, at forslagene fra EU vil slå markedet helt ned.

”Jeg tror heller ikke, det er formålet, og jeg tror nok, at det skal finde et fornuftigt leje,” siger hun.

Anders Schäfer, advokat, dr. jur. og lektor på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i konkurrenceret og litigation funding, tror heller ikke nødvendigvis, at et loft på for eksempel 40 pct. får afgørende betydning for antallet af sager i Danmark.

Det kan dog godt blive en smule ”rigidt”, siger han.

”Der kan jeg godt være bange for, at det kan gå ud sager med mindre økonomisk værdi, som stadig er komplekse og legitime at føre, fordi risikoen for investorerne bliver for stor til at gå ind i den type sager.”

”40 pct. er stadig en stor andel – især i sager med meget stor værdi – men man kan også overveje at arbejde med trappetrin, så procentdelen falder, jo større værdi sagerne har,” foreslår han.

Ved siden af arbejdet på universitetet driver Anders Schäfer sit eget advokatfirma med fokus på konkurrenceret og retssager. Han har aldrig selv ført sager med finansering fra tredjepart.