En aftale med en såkaldt litigation funder, der lever af at finansiere søgsmål, er glippet på målstregen for kuratorerne i konkursboerne efter den svindelmistænkte erhvervsmand Martin Storm Rasmussen.

I stedet har kuratellet, der består af Peter Krarup fra Mazanti-Andersen og Preben Jakobsen fra Gorrissen Federspiel, indgået en aftale med et konsortium bestående af flere investorer, ”således at der er opnået finansiering til at kunne anlægge de retssager, som er nødvendige for at kunne forfølge de konstaterede omstødelseskrav.” 

Det fremgår af en skrivelse til kreditorerne tirsdag 14. marts, som AdvokatWatch er i besiddelse af.

Efter en hektisk slutspurt kan kuratorerne nu trække vejret lidt igen.

”De (litigation funderen, red.) trak sig i slutningen af sidste uge, hvorefter vi gik i gang med at samle det her konsortium, som faldt på plads mandag, og vi skulle stævne tirsdag, inden forældelsesfristen udløb, så det holdt hårdt, men det lykkedes,” siger Peter Krarup til AdvokatWatch.

”Vi har ikke sovet så meget de sidste par uger. Det har været rimelig intensivt,” tilføjer han.

Advokaten vil på grund af en fortrolighedsaftale ikke ud med, hvilke – eller hvor mange – investorer der er i konsortiet, ligesom han ikke vil oplyse, hvor mange penge de kommer med.

Kuratellet har ifølge en anden skrivelse til kreditorerne fra 7. marts, som AdvokatWatch også er i besiddelse af, vurderet, at det ville koste knap 13 mio. kr. at føre 15 større omstødelsessager med krav for i alt 118 mio. kr. 

Siden er der kommet nye oplysninger til, som har betydet, at kuratorerne har revurderet nogle af sagerne og fundet ud af, at de ikke holder vand. Derfor har de droppet nogle krav, heriblandt ”et par enkelte” ud af de 15 større erstatningssager, fortæller Krarup.

Ringere aftale

Det står dog klart, at kuratellet har måttet acceptere en væsentlig ringere aftale. Investorerne snupper således 50 pct. af provenuet, såfremt sagerne vindes helt eller delvist, mens den anden halvdel går til konkursboerne, fremgår det af skrivelsen. Den anden aftale, der var på blokken, indebar, at litigation funderen skulle have 15-25 pct. af en eventuel gevinst.

”Det er rigtig nok,” siger Peter Krarup og forklarer: 

”Men vi har også fået tilbud, der var langt dårligere, og alternativet ville være, at vi ikke kunne føre sagerne, og så vil konkursboerne få nul kroner, så det var den aftale, der kunne lade sig gøre.”

Er det virkelig værd at gennemføre de her erstatningssager på de betingelser, eller handler det måske snarere om, at I har en interesse i, at de bliver til noget, så I kan tjene penge på at føre dem – alternativet for jer er jo også nul kroner?

”Det er klart, at vi som kuratorer også lever af at tjene penge, men det er ikke drivkraften, og det kan du netop se ved, at vi har valgt at opgive flere sager,” siger Peter Krarup, der sammen med sin medkurator nu har indsendt otte-ni stævninger.

”Vi har anlagt de sager, som, vi mener, kan bære. Vores holdning er, at vi vælger et par sager ud som prøvesager og sætter de andre sager i bero, og det er i kreditorernes interesse. Det er den eneste chance for at få en dividende i de her konkursboer,” forklarer han.

Pulje ændrede sig

Litigation funding bliver stadig mere udbredt, og AdvokatWatch har tidligere beskrevet, hvordan de udenlandske investorer er blevet markant mere aggressive i jagten på investeringer i danske retsopgør, hvor netop konkursboer er yndede jagtmarker, fordi der typisk opstår mange krav, som der ikke altid er midler i boerne til at forfølge.

De danske advokater er samtidig også blevet mere opmærksomme på muligheden for at gå den vej, og i de sidste par måneder har Peter Krarup og Preben Jakobsen været i kontakt med to udenlandske litigation fundere, som de sendte det samme oplæg til.

For at komme i mål krævede det dog, at den investor, de gik videre med, godkendte søgsmålene efter en due diligence-proces, som de hyrede Bech-Bruun til at stå for. I mellemtiden har puljen af sager – eller investeringscasen – ændret sig, hvilket ifølge Peter Krarup var udslagsgivende for, at litigation funderen, som han heller ikke vil sætte navn på, trak sig til sidst.

”Vi vidste ikke, hvor vi stod, inden vi havde en endelig aftale på plads, så vi kunne risikere at stå i en situation uden finansering, så det var relevant at suspendere nogle af sagerne, så de ikke faldt for forældelsesfristen og på den måde er mulige at forfølge på et andet tidspunkt,” siger Peter Krarup, der ærgrer sig over, at det glippede.

”Det er noget, vi har brugt mange ressourcer på at få på plads, så det var selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke fik lukket den.”

Kommer det bag på dig?

”De virkede meget interesserede, men når det bliver mere konkret, skal der også flere oplysninger på bordet, og det har været en udfordring på grund af blandt andet manglende bogholderi. Det betyder også, at vi for eksempel ikke kan sige, hvilke indsigelser vi vil blive mødt med, hvilket gør risikoen ved sagsførelsen større, og de ser det jo fra en kommerciel vinkel.” 

”Det er heller ikke nok at vinde sagerne, hvis de selskaber, vi stævner, ikke har penge nok til at betale et givent krav. Derudover havde vi suspenderet nogle af de gode sager, så puljen havde også ændret sig lidt, og jeg tror, at de samlet set har vurderet, at casen var for usikker.”

Er det ikke udtryk for, at jeres sager ikke stod stærkt nok, når de i sidste ende vælger ikke at investere i dem, og er det i så fald ikke på jeres kappe som kuratorer?

”Nej, det er vores opfattelse, at Bech-Bruun var enig i vores vurdering af sagerne, så det er ikke vores indtryk, at de ikke troede på sagerne, men snarere at de ikke vurderede, at der var stor nok betalingsevne hos flere af de personer og selskaber, der var tilbage i puljen.”

Millionsalær

I skrivelsen fra 7. marts har kuratorerne opgjort omkostningerne i forbindelse med de enkelte krav, og her fremgår det, at advokaterne stod til et samlet salær på 4,5 mio. kr., hvis alle 15 sager blev anlagt. Det tal er imidlertid ikke retvisende, lyder det fra Peter Krarup.

”Vi har ikke haft nogen forventning om at føre alle sager, men vi var nødt til at prissætte hver enkelt sag, fordi vi kunne risikere, at investoren ville plukke i sagerne. Vi forventer, at det kun er nogle enkelte sager, der skal køre som prøvesager, fordi sagerne minder meget om hinanden, mens dem, der ikke er suspenderede, bliver sat i bero.”

”Vores honorar kommer nok ikke til at overstige 2 mio. kr.” 

Det er vel ikke optimalt for jer, hvis vi udelukkende ser på det fra et forretningsperspektiv?

”Nej, men det er ikke det, der driver os, når vi fører omstødelsesager. Det handler om at få penge tilbage til konkursboerne.”

Var I for aggressive i første omgang med de her 15 krav for i alt 118 mio. kr.?

”Nej, det var de krav, vi identificerede ud fra de oplysninger, vi havde på daværende tidspunkt.”

Kravene er rettet mod långivere, der har tjent millioner på at låne penge til Martin Storm Rasmussen, tidligere direktør i Fauna Energi, der er sigtet for groft bedrageri for godt 300 mio. kr., men nægter sig skyldig.