Minister efter to tabte sager: Vi skal kunne udvise for kriminalitet

Danmark tabte tirsdag to af fire sager om udvisning ved menneskerettighedsdomstol. Afgørelserne nærlæses nu af Udlændinge- og Integrationsministeriets jurister.
"Afgørelserne, og de præmisser, der ligger til grund, skal nu nærlæses i ministeriet," lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). | Foto: Jens Dresling
"Afgørelserne, og de præmisser, der ligger til grund, skal nu nærlæses i ministeriet," lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). | Foto: Jens Dresling

Danmark skal have mulighed for at udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Udmeldingen kommer, efter to ud af fire afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tirsdag gik den danske stat i mod. 

Dermed sætter domstolen alvorlige spørgsmålstegn ved den danske linje i udvisningssager. Afgørelserne skal nu nærlæses i Udlændinge- og Integrationsministeriet, siger Kaare Dybvad Bek. 

”Jeg er glad for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i to af sagerne ikke har tilsidesat de danske domstoles afgørelse. For jeg mener kun, at det er rimeligt, at vi kan udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.”

”Samtidig er jeg ærgerlig over, at Menneskerettighedsdomstolen også har truffet to afgørelser, der går Danmark imod. Afgørelserne, og de præmisser, der ligger til grund, skal nu nærlæses i ministeriet,” udtaler Kaare Dybvad Bek i en skriftlig kommentar. 

Udlændinge- og Integrationsministeriets jurister skal afklare præcist, hvad der ligger i afgørelserne. 

Et centralt spørgsmål er, om det er selve udvisningen, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ser som en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Artikel 8 skal sikre retten til privat- og familieliv. 

Eller om domstolen ”kun” kritiserer Danmark for længden på udvisningen i de to tabte sager. De to personer, som vandt deres sager, var blevet dømt for kriminalitet i Danmark og havde fået et indrejseforbud på 12 år. 

Hvis det ikke er selve udvisningen, men længden på indrejseforbuddet, der strider mod artikel 8, så vil den danske stat fortsat have et spillerum til at gå efter udvisning. Men dog med kortere indrejseforbud. 

Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører hos Dansk Folkeparti, kalder afgørelserne ”rystende urimelige”. Hun trækker nu ministeren i samråd. 

”Der er mange kriminelle udlændinge og heldigvis også nogle, der bliver udvist. Men hvis dommene ikke bliver effektueret, batter det ikke noget som helst,” siger Pia Kjærsgaard. 

Hun efterlyser svar på, hvad regeringens holdning til afgørelserne er, og hvad ministeren forventer, at de vil få for udvisningssager fremover.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter