Landets øverste anklager forsvarer kursen i sager om udvisning. Den er saglig og hviler på en beslutning truffet af et demokratisk flertal i Folketinget, siger rigsadvokat Jan Rechendorff.

Han imødegår dermed den kritik, som formanden i Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, er kommet med.

Forsvarernes formand har kaldt det meget problematisk, at anklagemyndigheden har besluttet at anke cirka 60 byretsdomme til de to landsretter. I sagerne fik anklagerne ikke fuldt ud medhold i påstanden om udvisning.

”Så mange individer bør ikke være prøveballoner,” har Kristian Mølgaard sagt til Ritzau.

Han mener også, at der er indført en form for automatik, som er på kanten af respekten for den individuelle retssikkerhed.

Hertil siger rigsadvokaten, at et flertal på Christiansborg har besluttet, at der skal udvises så mange kriminelle udlændinge som muligt.

”Vores opgave i anklagemyndigheden er derfor at sikre, at domstolene får mulighed for at tage stilling i alle relevante sager. Det er ikke en trussel mod den individuelle retssikkerhed,” siger Jan Rechendorff.

Tvivl gælder ikke ved udvisning

At der i en instruks til anklagerne står, at de i retten skal bede om udvisning, også hvis de er i tvivl, indebærer ikke en automatik, mener han.

Anklagerne er underlagt en pligt til at være objektive. Den indebærer, at anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke vil rejse tiltale mod en borger, hvis der er tvivl.

Men den tommelfingerregel – at de tvivlsomme sager ikke rejses – gælder ikke, understreger rigsadvokaten, når det handler om de såkaldt andre retsfølger som for eksempel udvisning, konfiskation og frakendelse af rettigheder.

”Lovgiver har jo klokkeklart sagt, at der skal ske udvisning, med mindre det med sikkerhed vil være i strid med vores internationale forpligtelser. Derfor er det sagligt at rejse påstand også i de sager, hvor der er tvivl om, hvad udfaldet i retten vil være,” siger Jan Rechendorff.

Han tilføjer, at der selvfølgelig skal være saglige grunde til at nedlægge påstand om udvisning og til at anke en dom, hvor der ikke er sket udvisning.

I øvrigt gør rigsadvokaten opmærksom på, at det ikke er et sort-hvidt spørgsmål.

”Man skal huske på, at det ikke er matematik, det her. Det er i høj grad en skønsmæssig afgørelse,” siger Jan Rechendorff.

En sag fra forleden illustrerer pointen. En britisk mand med over 20 års ophold i Danmark slap med en advarsel om udvisning, da hans sag blev behandlet i Retten i Svendborg. I landsretten blev han udvist med dommerstemmerne 5-1. Og til sidst var fem dommere i Højesteret enige om udvisning.

I hvilket omfang domstolene følger anklagernes påstand om udvisning, ved rigsadvokaten ikke. Det er ikke muligt at få tallet frem fra anklagemyndighedens sagssystemer, oplyser Jan Rechendorff.