Statsrevisorerne kritiserer specialenheder under Rigspolitiet

Politiets specialenhed NC3 sender et øget antal sager videre til politikredse uden indledende efterforskning. Det medfører risiko for tabt efterforskning, mener statsrevisorer. Også NCIK får kritik.
Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard er formand for Statsrevisorerne, der kalder Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet fra 2019 til 2022 for utilfredsstillende. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard er formand for Statsrevisorerne, der kalder Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet fra 2019 til 2022 for utilfredsstillende. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Utilfredsstillende.

Sådan lyder Statsrevisorernes konklusion på Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet fra 2019 til 2022.

Statsrevisorerne retter blikket mod Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK, som ”ikke i tilstrækkelig grad” lever op til hensigten om at bistå politikredsene med indledende efterforskning i perioden.

Desuden ligger sager om økonomisk it-kriminalitet for længe, inden de sendes til videre efterforskning i politikredsene.

Konsekvensen er, at der er risiko for, at efterforskningspotentialet går tabt – især i sager om økonomisk it-kriminalitet.

”Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningen er tilrettelagt på en måde, der medfører risiko for, at efterforskningspotentialet kan gå tabt. Det kan krænke borgernes retsfølelse,” lyder det fra Statsrevisorerne.

I 2019 gennemførte specialenheden NC3 en indledende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser.

Men i 2022 blev det kun gjort i 15 pct. af sagerne om grooming og sextortion og i seks procent af sagerne om digitale sexkrænkelser.

Dog har enheden i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn på nettet gennemført indledende efterforskning. Samtidig er sagsbehandlingstiden faldet markant i NC3 fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022.

”Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hurtigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforskning, som tiltænkt. Det bidrager ikke til en effektiv brug af ressourcer, fordi NC3 dermed skal videresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforskningspotentiale,” lyder det.

I 2022 henlagde politikredsene mere end halvdelen af de sager om digitale seksualforbrydelser, som de fik fra NC3.

Ophobning af 25.181 sager

Også den indledende efterforskning hos specialenheden NCIK af sager om økonomisk it-kriminalitet er faldet.

Her var det cirka totredjedele af sagerne, der i 2019 blev efterforsket indledende i enheden, mens det var under halvdelen i 2022.

Samtidig er NCIK’s sagsbehandlingstider mere end fordoblet fra i gennemsnit 77,1 dage i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i 2022.

Og sagerne hober sig op, med risiko for at de forældes, lyder det fra statsrevisorerne:

”Selv om NCIK hvert år har øget færdigbehandlingen af sager om økonomisk it-kriminalitet, var der ved udgangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter