Et nyt lovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup (S) risikerer at lide nederlag ved EU-Domstolen.

Det vurderer Justitsministeriet selv om et nyt lovforslag om regler for logning af teledata fra justitsminister Nick Hækkerup. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

I bemærkningerne står der, at regeringen selv vurderer, at der er det, der kaldes en "væsentlig procesrisiko".

Oversat betyder det groft sagt, at der er en risiko for, at EU-Domstolen er uenig i, at regeringens forslag til nye regler for logning holder sig inden for EU-reglerne.

Eller som lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Peter Starup formulerede det, da en skitse til forslaget kom ud i foråret:

"Når man som noget nyt bruger formuleringen "væsentlig procesrisiko", betyder det muligvis, at vi nærmest er sikre på at tabe," sagde han dengang til erhvervsmediet Finans.

Justitsministeriet skriver dog, at ministeriet tror, at en sag vil falde ud til dansk fordel.

EU-Domstolen har tidligere underkendt flere andre landes regler for logning efter en model, som også de danske regler er bygget på.

Det skyldes, at de nuværende regler kræver, at teleselskaberne skal gemme oplysninger om opkald, sms'er og telefonens geografiske placering – uanset om der en mistanke mod pågældende person.

Det er en overskridelse af retten til fri kommunikation og privatliv, mener EU-Domstolen.

Kan føre til sagsophobning

Det nye lovforslag skal rette ind efter EU-Domstolen, men samtidig efterlade dansk politi med flest mulige chancer for at få teledata ifølge regeringen.

Der er blandt andet opført en betingelse for at kræve alle borgeres teledata gemt, uanset om de er mistænkt for noget eller ej.

Betingelsen er, at regeringen selv skal vurdere, at der er en alvorlig trussel mod nationens sikkerhed.

Når så alles teledata alligevel er gemt, bør politiet også få lov til at få dem udleveret til sager om alvorlig kriminalitet, fremgår det af lovforslaget. Og her opstår risikoen for en sag ved EU-Domstolen.

Blandt andet henviser Justitsministeriet til en specifik dom, der rejser tvivl om i hvor stort et omfang, man må kræve teledata gemt til et formål og kræve dem udleveret til et andet.

Hvis der rejses en sag ved EU-Domstolen med det spørgsmål, står der i lovforslagets bemærkninger, at straffesager hvor "loggede oplysninger indgår og er nødvendige at dokumentere som led i bevisførelse, ikke vil kunne afvikles", mens en vurdering finder sted.

"Det vil kunne føre til en sagsophobning i straffesagskæden, ligesom det i en periode vil kunne hindre effektiv strafforfølgning af en lang række kriminalitetstyper," står der i bemærkningerne.

Nick Hækkerup mener, at det er risikoen værd.

"Hvis vi ikke tog den procesrisiko, ville vi have nogle regler, hvor vi ville have endnu ringere mulighed for at bruge teleoplysninger til at efterforske forbrydelser," siger han.

"Det at bruge teleoplysninger – altså hvem der har talt med hvem, hvornår og fra hvilke telemaster – er et væsentligt efterforskningsmiddel for vores politi. Derfor vil vi selvfølgelig gerne fastholde det så vidt som muligt."

Landsret frifinder staten i sag om regler for telelogning

Politiet trækker i snit teledata over 20 gange om dagen til trods for EU-dom