Fra jurastuderende til politiker: Kristian Hegaard siger farvel til Folketinget

PORTRÆT: Kristian Hegaard siger farvel til politik efter flere år i Folketinget. Han har overskredet grænserne.
Folketingsmedlem Kristian Hegaard (R) forlader politik efter en sag om grænseoverskridende adfærd. | Foto: Jens Dresling
Folketingsmedlem Kristian Hegaard (R) forlader politik efter en sag om grænseoverskridende adfærd. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Sidste år kostede sager om sexisme Morten Østergaard posten som politisk leder. I dag, mindre en et år senere må en anden profil fra Radikale Venstre forlade politik.

Radikale Venstres rets- og udlændingeordfører, Kristian Hegaard, har efter cirka tre år i Folketinget vinket farvel til politik. Han har til en fest udvist grænseoverskridende adfærd, og derfor tager han konsekvenserne af sin egne handlinger.

For 30-årige Hegaard bliver det ikke længere en mulighed at tale til politikerne i Folketingssalen. Og da det var muligt, var det ikke stående fra talerstolen, at talerne blev holdt.

Da han blev valgt ind i Folketinget, var han den blot anden kørestolsbruger nogensinde i Folketinget. Hegaard, der er uddannet jurist fra Københavns Universitet, er født med en knoglesygdom.

Et handicap, der dog ikke skulle stå i vejen for de skyhøje ambitioner om en politisk karriere.

Som 14-årig blev han medlem af Radikale Venstre i 2005. Han varetog flere tillidsposter i Radikal Ungdom og var medlem af dets hovedbestyrelse.

Som 18-årig blev Hegaard ved kommunalvalget i 2009 valgt til byrådet i Fredensborg Kommune. Det blev startskuddet til en hurtig vej i Folketinget.

I 2019 blev han valgt som en af de to radikale i Nordsjællands Storkreds ved Folketingsvalget i 2019. Men allerede to år tidligere havde den radikale profil stiftet bekendtskab med Folketinget, da han kom ind som suppleant for Martin Lidegaard.

Da Hegaard var jurastuderende, klagede han over sin underviser, da han mente, det faglige niveau var for lavt. Underviseren lagde sag an mod Hegaard for æreskrænkelser i en sag, som fik international opmærksomhed. Britiske The Independent bragte blandt andet nyheden.

En sag, som Hegaard endte med at vinde.

Det er uvist, hvad Kristian Hegaard nu skal foretage sig, men det er sikkert, at Folketinget ikke længere er hans arbejdsplads. Det er ikke en hvilken som helst mand, Radikale Venstre mister, fortæller politisk kommentator for Altinget Erik Holstein.

"Det er en klar retspolitisk profil, Radikale kommer til at miste der. Det er et meget vigtigt område for de radikale, og det har det været i årtier, og han har fået en stor gennemslagskraft i medierne på meget kort tid,"
siger Holstein.

"På den måde er det en vigtig mand, de kommer til at miste nu."

Radikal retsordfører udtræder af Folketinget

Markant flere bøder bekymrer forsvarsadvokater – politikere vil se på sagen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også