Dommere skal bruge mindre tid på at undervise, skrive bøger og sidde i nævn, bestyrelser og voldgifter, når sagsbehandlingstiderne ved domstolene samtidig stiger.

Det mener Dansk Folkeparti, efter nye tal fra Bibeskæftigelsesnævnet viser, at dommerne havde indtægter fra bijob for 57,5 mio. kr. sidste år. Det er godt fire millioner mindre end året før, men tallet er alligevel for højt, mener partiet.

"I en tid, hvor domstolene kalder på flere midler og rapporterer om travlhed i hverdagen, virker det mærkværdigt, at man tager bijob til millioner," siger retsordfører Peter Skaarup (DF) til AdvokatWatch.

I alt 230 dommere – svarende til 60 pct. af landets dommere – havde indtægtsgivende bijob i 2020, viser tallene fra Bibeskæftigelsesnævnet, der skal godkende dommernes bijob.

Dermed tjente de bijobbende dommere i gennemsnit 250.000 kr. ud over lønnen. Samtidig viste tal fra Danmarks Domstole tidligere på måneden, at sagsbehandlingstiderne steg sidste år.

DF kræver svar fra minister

Blandt andet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i en sag med domsmænd nu på mere end 5,5 måneder. Det er en stigning på cirka 37 pct. på fem år. Og det nytter ikke, at dommeren bijobber så meget, når domstolene samtidig er i knæ, mener Skaarup.

"Det er vigtigt, at vores dommere bruger tiden i domstolene frem for på alt muligt ekstraordinært arbejde," siger han.

Mener du, at det er problematisk, hvis en dommer for eksempel skriver på en bog om aftenen, hvis vedkommende ellers passer sine opgaver i retten også?

"De skal i hvert fald passe deres opgaver i retten, og derfor mener jeg også, det er relevant, at vi får justitsministeren til at se på, om situationen er holdbar."

Løber du ikke fra ansvaret som politiker, når du kaster ansvaret for lange sagsbehandlingstider over på dommerne, der jo længe har råbt op om for få ressourcer?

"Jeg synes, man skal gøre begge dele. Man skal både kigge på, om der er noget tid at finde til domsolsarbejde ved, at der er mindre bijobberi, men vi skal også sørge for, at domstolene får nogle flere ressourcer," siger Peter Skaarup, der nu vil stille et folketingsspørgsmål til justitsministeren om problemet.

Dansk Folkeparti vil som minimum have fjernet det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder, at domstolene skal spare 1,2 pct. om året.

Derudover vil han have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at tilføre domstolene flere ressourcer, hvilket blandt andre SF også har krævet.

Nick Hækkerup ønsker ikke at svare på kritikken fra Peter Skaarup, oplyser Justitsministeriets presseafdeling, men ministeren har tidligere sagt, at han muligvis vil overveje at tilføre domstolene flere ressourcer. Indtil videre er meldingen dog ikke blevet fulgt op af konkrete løfter eller politisk handling.

Dommere afviser kritik

Modsat justitsministeren vil formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, gerne svare på kritikken, og han afviser, at bijobberiet suger kræfter ud af retssystemet.

"Jeg synes ikke, tallet er højt sammenlignet med, hvad man får, og det er ikke gået ud over vores almindelige arbejde. Det må det ikke. Det skal retspræsidenterne blandt andet påse," siger han.

Trods et lille fald er det jo stadig et stort beløb, som dommerne tjener på bibeskæftigelse. Er det ikke et uheldigt signal at sende til politikerne, at I har tid til bijob, når I samtidig siger, at I er helt presset i bund i retterne og skal bruge flere penge?

"Nej, det synes jeg ikke. Bibeskæftigelsen går ikke ud over retternes tid, og bijob har ikke betydet, at vi ikke har behandlet sager," siger Mikael Sjöberg.

Med en godkendelse fra Bibeskæftigelsesnævnet må en dommer arbejde ved siden af sin dommergerning. Der er dog et loft, der betyder, at en dommers indtægter ved bijob ikke må overstige 50 pct. af dommerens løn i en periode over tre år.

Jyske byretter lagt ned af voksende sagsbunker

Ansatte ved domstolene i opråb efter nye tal: Nu må politikerne gøre noget