Erhvervslivet om aftale mellem EU og briter: Afværger kaos

Det er stort og vigtigt skridt for dansk erhvervsliv, at EU og Storbritannien indgår aftale, mener direktører.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, kalder aftale enormt vigtig. | Foto: Miriam Dalsgaard
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, kalder aftale enormt vigtig. | Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU

At EU og Storbritannien har indgået en handelsaftale afværger kaos for dansk og europæisk erhvervsliv.

Det mener Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

"Det er enormt vigtigt for de mange danske virksomheder og 67.000 danske arbejdspladser, der er direkte afhængige af eksport til Storbritannien, at aftalen lander," siger han.

EU og Storbritannien har juleaftensdag - blot syv dage før deadline og efter ti måneders forhandlinger - indgået en aftale om det fremtidige forhold.

Også administrerende direktør i Dansk Erhvervsliv, Brian Mikkelsen, glæder sig over, at der er landet en aftale.

"Det gør en stor forskel for danske virksomheder, at man har undgået de værste ubehageligheder i denne ellers meget problematiske situation," siger han.

Aftalen skal godkendes, og det britiske underhus ventes at kunne stemme om den 28. december, bare tre dage inden at Storbritannien forlader EU-regler.

Det er ventet, at aftalen vil få midlertidig virkning fra 1. januar, da EU-Parlamentet, som også skal stemme om den, først ventes at gøre dette efter nytår. Også EU-landene får travlt med at læse aftalens 2000 sider.

Storbritannien og EU indgår handelsaftale juleaftensdag

Brexit-forhandlinger fortsætter med ny coronavariant som uforudsigelig joker

Dansk EU-lobbyist: Erhvervslivet bør ruste sig til ingen britisk handelsaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også