Kommune bruger millioner på juridisk rådgivning i forbindelse med omstridt salg

Det har indtil videre kostet Odense Kommune over 6 mio. kr. at få juridisk rådgivning til et salg af fjernvarmeselskabet Fjernvarme Fyn, som på grund af stor modstand – og forskellige juridiske vurderinger – kan ende ved domstolene.
Fjernvarme Fyn købte i 2015 Fynsværket i Odense af det svenske energiselskab Vattenfall. | Foto: PR / Dansk Fjernvarme
Fjernvarme Fyn købte i 2015 Fynsværket i Odense af det svenske energiselskab Vattenfall. | Foto: PR / Dansk Fjernvarme

Odense Kommune har foreløbig brugt 6,4 mio. kr. på juridisk rådgivning i forbindelse med et omdiskuteret salg af Fjernvarme Fyn, der kan havne i retten.

Det skriver TV 2 Fyn.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale står bag aftalen om at sælge fjernvarmeselskabet til Energi Fyn, men det har mødt stor modstand på rådhuset, hvor Enhedslisten, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti er imod et salg.

Især Konservative stritter imod, og partiet har således taget initiativ til en ny forening, der vil samle fjernvarmeforbrugerne i et sagsanlæg mod kommunen. Foreningen mener på baggrund af en vurdering fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, at Odense Kommune overtræder reglerne, fordi forbrugerne ikke har fået forkøbsret til fjernvarmerørene.

Kommunens advokater fra Horten kommer dog frem til en anden konklusion, og derfor kan sagen ende ved domstolene.

Advokater må slås på inkassomarkedet: "Konkurrencen er benhård"

Region bruger millioner på advokat i forgæves kamp om billigere sygehusgrund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også