Udgifterne til fri proces er steget på trods af, at færre har fået tilkendt fri proces.

Det tyder på, at det i højere grad end tidligere er de store, dyre sager, som får fri proces, vurderer vicedirektør i tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson.

"Man kan spørge sig selv, hvad den store regning til at køre sager efter finanskrisen reelt har betydet? Har den betydet, at det er blevet sværere for den lille borger at få fri proces? Jeg kan godt være bekymret for, om samfundets svageste er blevet tilsidesat for bankdirektørernes mulighed for komme til orde i retssystemet," siger Birgitte Arent Eiriksson til AdvokatWatch.

Advokat med speciale i erstatningsret og bestyrelsesmedlem hos Danske Advokater Karsten Høj mener også, at det særligt er banksagerne, der tynger i statens regnskab, og han mener reelt, man kan stille spørgsmålstegn ved, om udgifterne er steget, når man ser bort fra enkelte dyre sager.

"De store sager efter finanskrisen har været dyre for det samlede budget," siger Karsten Høj.

Udgifterne er steget

Som AdvokatWatch tidligere har beskrevet, har et faldende antal borgere gennem de sidste 10 år fået deres retssag betalt af staten.

For mens de danske byretter i 2010 gennemførte 4291 sager, hvor en part havde fået tilkendt fri proces, var tallet noget lavere i 2017. Her fik kun 1952 tilkendt fri proces i afsluttede byretssager.

Samtidig er brugen af private retshjælpsforsikringer ikke steget i samme periode. Anmeldelserne til de private forsikringer, som giver borgere mulighed for at føre en retssag ved hjælp af forsikringspenge, har ifølge en rapport fra Justitia ligget på et stabilt leje på omkring 11.000 årligt de seneste ti år.

Det kan indikere, at der er en gruppe, som ikke får den juridiske hjælp, de har brug for, vurderer Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Samtidig med den nedadgående brug af fri proces er udgifterne til området steget i samme periode.

Ifølge et notat fra Justitsministeriet er de samlede udgifter steget fra 419,9 mio. kr. i 2010 til 591,1 mio. kr. i 2019.

Justitsministeriet peger selv i notatet på, at "en væsentlig årsag" til stigningen skyldes "de mange såkaldte banksager, der er ført ved domstolene som led i det retlige opgør efter finanskrisen".

Må ikke svigte de svageste

Det er muligt at opnå fri proces på to måder: Hvis man tjener under 336.000 kr. årligt for enlige og 427.000 kr. for samlevende og ikke er dækket af en retshjælpsforsikring, eller hvis sagen er principiel og har omfattende personlige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

I kølvandet på finanskrisen vurderede man, at flere sager mod bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer i krakkede banker havde principiel betydning.

Eksempelvis fik Amagerbankens tidligere direktør samt tre tidligere bestyrelsesmedlemmer i Roskilde Bank-sagen fri proces i omfattende erstatningssager.

Birgitte Arent Eiriksson frygter, at de dyre banksager har betydet, at færre generelt har fået fri proces.

"Det er ikke, fordi jeg vil sige, at dem, der er bankdirektører, ikke skal have, men det er godt nok et stort problem, hvis det betyder, at den gruppe, som ordningen oprindeligt er tænkt, ikke får tilkendt fri proces," siger hun.

Karsten Høj mener også, at det i stigende grad er i de principielle sager, hvor der opnås fri proces.

"Jeg har gennem min karriere haft 35 sager i Højesteret, og her er 30 af sagerne blevet finansieret gennem fri proces," siger Karsten Høj, som gennem 25 år har specialiseret sig i sager om personskadeerstatning og forsikring.

"Samtidig viser tallene jo, at færre får fri proces, så det er vigtigt at få afdækket, hvem det er, der ikke længere får fri proces," mener han.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har nedsat et udvalg, som skal kulegrave området for fri proces og retshjælp. Udvalget skal blandt andet undersøge mulighederne for at forenkle og effektivisere processerne for tildeling af offentlig retshjælp og fri proces.

Udgifterne til området må samlet set ikke stige. Udvalget skal fremlægge deres anbefalinger i sommeren 2022.

Markant færre opnår fri proces: "Samlet set ser det ikke så godt ud"

Landsdommer forventer ændringer – men ingen revolution af fri proces