Kritiseret topjurist bliver kommunaldirektør

Departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Christian Hesthaven, fik kritik af Instrukskommissionen. Nu skifter han job.
Departementschef i Udlændinge- og integrationsministeriet Christian Hesthaven på vej til afhøringer i Instrukskommisionen i Retten på Frederiksberg. | Foto: Jens Dresling
Departementschef i Udlændinge- og integrationsministeriet Christian Hesthaven på vej til afhøringer i Instrukskommisionen i Retten på Frederiksberg. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Udlændinge- og Integrationsministeriets departementschef, Christian Hesthaven, bliver kommunaldirektør i Rebild Kommune.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Christian Hesthaven, der er uddannet jurist, tiltræder jobbet 1. august.

I mandags fik Christian Hesthaven kritik af Instrukskommissionen i dens anden delberetning.

Selve adskillelsen af asylpar, hvor den ene var mindreårig, fandt sted, før Hesthaven kom til som den øverste embedsmand. Derfor er det ikke selve sagen, han kritiseres for.

I stedet kritiseres han for, at han "lukkede ned" under en afgørende del af ministeriets håndtering. Det var, da tidligere afdelingschef Lykke Sørensen i foråret 2019 ville gøre ham opmærksom på, at en bestemt mail var relevant at inddrage i en besvarelse til Folketinget.

Kommissionen betegnede det som "groft uagtsomt" og en tilsidesættelse af hans tjenstlige pligter.

Der er dog næppe grundlag for yderligere sanktioner ifølge kommissionen.

Christian Hesthaven blev departementschef for ministeriet i 2018. Tidligere har han også været ansat i Statsministeriet og Justitsministeriet.

I Rebild Kommune glæder borgmester Leon Sebbelin (R) sig over ansættelsen.

"Med Christian Hesthaven får vi en kommunaldirektør, der ikke blot har en særdeles solid baggrund som mangeårig leder i staten."

"Han har samtidig et klart fokus på de forskellige aktører, der er i vores kommune, så samarbejdet på tværs af kommunale skel og inddragelse af borgerne kan styrkes og udvikles yderligere," siger borgmesteren i pressemeddelelsen.

Hesthaven selv fortæller, at han er "meget stolt" over udnævnelsen og glæder sig til "arbejdet for det lokale fællesskab og med den fortsatte udvikling af kommunen".

Han overtager posten som kommunaldirektør fra Jes Lunde, der har haft stillingen siden 2013.

Advokat og to andre centrale skikkelser i instrukssag slipper for eventuel straf

Topjurist får kritik: Burde have sagt fra over for Støjberg

Kommission: Fem embedsmænd skal drages til ansvar i instrukssag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også