
Efter tre årtier i et af landets største advokatfirmaer, Kromann Reumert, har advokat Helene Amsinck valgt at fortsætte sit arbejdsliv i eget advokatfirma.
Helene Amsinck skriver på Linkedin, at "et nyt arbejdsliv er begyndt".
"Efter tre fantastiske årtier i Kromann Reumert er tiden inde til et nyt kapitel i mit arbejdsliv," skriver Amsinck.
Den nu tidligere Kromann Reumert-partner er specialiseret inden for arbejds- og ansættelsesret, og hun modtog i 2016 H.G. Carlsen-prisen som en hæder for en mangeårig indsats på området.
Helene Amsinck er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1989. Hun har været tilknyttet Kromann Reumert siden og blev partner i 1998. Amsincks nye firma har adresse i Aarhus.
Tre advokater på liste over landets tungeste bestyrelsesformænd