Kromann Reumert-advokat bliver formand for fond

Carsten Fode overtager posten som bestyrelsesformand i den erhvervsdrivende fond bag entreprenørvirksomheden Aarsleff, hvor han har været medlem af bestyrelsen siden 1991.
Den erfarne Kromann Reumert-advokat Carsten Fode har solid erfaring med fonde. | Foto: Kromann Reumert / PR
Den erfarne Kromann Reumert-advokat Carsten Fode har solid erfaring med fonde. | Foto: Kromann Reumert / PR
AF SIGNE FERSLEV

Advokat Carsten Fode fra advokatfirmaet Kromann Reumert bliver ny formand for den erhvervsdrivende fond bag entreprenørvirksomheden Aarsleff.

Han har solid erfaring med fonde, og nu bliver han sat i spidsen for Per og Lise Aarsleffs Fond, hvor han har været menigt medlem af bestyrelsen siden 1991.

Ifølge Finans.dk bliver Carsten Fode indsat som bestyrelsesformand, da den tidligere formand, Ebbe Malte Iversen, er blevet formand for entreprenørvirksomheden Aarsleff, hvis hovedaktionær er Per og Lise Aarsleff Fond.

Ebbe Malte Iversen havde været en del af direktionen i Aarsleff i 30 år, da han i 2018 stoppede som adm. direktør. Nu skal han altså tilbage i selskabet som formand. Samtidig bevarer han en plads i fonden bag som menigt medlem af bestyrelsen.

Carsten Fode har ifølge Kromann Reumerts hjemmeside været udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som granskningsmand på ebh-fonden og har gennem en årrække bistået Finansiel Stabilitet i forbindelse med undersøgelser af krakkede banker. 

Kromann Reumerts nye formand: Vi skal rådgive om andet end jura 

Advokat og revisor tager topposter i Jysk-koncern 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også