Magtfuld formand om erhvervsdrivende fonde: "Det er ren Robin Hood"

I et sjældent interview fortæller advokat og mangeårig partner i Kromann Reumert, Marianne Philip, om sit arbejde med landets erhvervsdrivende fonde. Hun er selv med til at uddele milliarder, og så er hun i spidsen for den komité, der arbejder for større gennemsigtighed i en historisk lukket verden.

Marianne Philip, partner i Kromann Reumert, næstformand i Novo Nordisk Fonden og formand for Komitéen for god Fondsledelse. Foto: Stine Bidstrup/ERH/Ritzau Scanpix

"Tak, fordi du har tid til at mødes."

"Det har jeg egentlig heller ikke."

Nogenlunde sådan starter samtalen med Marianne Philip, som AdvokatWatch møder på Kromann Reumerts kontor i Københavns Nordhavn.

Hun har været partner i det hæderkronede advokatfirma siden 1987, og hun er en af landets mest anerkendte advokater, højt respekteret internt i Kromann Reumert og frygtet af konkurrenter. Som så mange andre advokater gør hun ikke meget væsen af sig i offentligheden til trods for sin magtfulde position dels i Kromann Reumert, dels i de bestyrelser hun sidder i. Og det er ikke helt ubetydelige poster, den 62-årige advokat bestrider.

Hun er blandt andet næstformand i Danmarks største fond, Novo Nordisk Fonden, og har samme status i en anden af landets store fonde, nemlig Bitten og Mads Clausens Fond, som kontrollerer Danfoss. Alene Novo Nordisk Fonden har de seneste ti år uddelt i omegnen af 23 mia. kr., og de seneste tre år har fonden uddelt flere støttekroner end nogen almennyttig dansk fond.

Derfor er Marianne Philip den advokat, der uddeler klart flest fondsmidler, viser en gennemgang af fondsledelserne, som AdvokatWatch har lavet.

Staten skal tage sig af de opgaver, som staten skal tage sig af. Fondene er smørret på brødet - eller pålægget oven på smørret.

Marianne Philip, formand for Komitéen for god Fondsledelse

Hendes indflydelse gør sig ikke kun gældende i en række fondes bestyrelser. For fem år siden var Marianne Philip med til at grundlægge Komitéen for god Fondsledelse, hvor hun siden har været formand for bestyrelsen. Komitéen kommer med råd og vejledning om god fondsledelse og arbejder for større gennemsigtighed i landets fonde.

Det er netop det, vi skal tale om: Fonde. Og selvom Marianne Philip siger, hun dårligt har tid, tager hun sig alligevel god tid til at fortælle om sit engagement i fondsdanmark. Hun taler hurtigt, energisk og intenst om fondenes arbejde og betydning for landet, og i mellem ordene tager hun sig et stykke chokolade, som en sportskvinde, der har brug for sukker for at holde dampen oppe.

"Fondenes penge er private penge, som i bund og grund bruges til at glæde almenvellet. Som bestyrelse har man et ansvar for, at pengene bliver brugt på en ordentlig måde," siger Marianne Philip.

"Jeg synes, det er super spændende at være med til at rykke noget i forhold til, hvordan fondene arbejder."

doc796qq1qdj7o1c4k9i5sc.jpg
Marianne Philip er partner i Kromann Reumert og formand for Komitéen for god Fondsledelse Foto: Stine Bidstrup/ERH/Ritzau Scanpix

Ifølge Fondsanalysen 2019, som er udarbejdet af Kraft & Partners, har landets 30 største almennyttigt uddelende fonde en samlet formue på intet mindre end 396 mia. kr. i 2018. Uddelingerne samme år lød på op mod 9 mia. kr. Men selvom fondene bidrager med milliarder til vigtige samfundsopgaver, er de ikke sat i verden for at overtage statens opgaver, lyder det fra Marianne Philip.

"Staten skal tage sig af de opgaver, som staten skal tage sig af. Fondene er smørret på brødet - eller pålægget oven på smørret. Vi skal ikke drive skoler eller hospitaler. Men vi kan for eksempel medvirke til, at diabetikere måske ikke i samme omfang får følgesygdomme," siger Marianne Philip med henvisning Steno Diabetes Center, som Novo Nordisk Fonden har givet 7,5 mia. kr. til at etablere i de fem regioner.

De mange penge kommer fra selskaberne under fondene og bliver givet videre til samfundet i overensstemmelse med stifters vilje. Det kræver et særligt ansvar at uddele penge på baggrund af en fundats, og netop derfor er der brug for at vide, hvad bestyrelserne foretager sig, og hvordan de arbejder. Der er med andre ord brug for transparens, og det har Komitéen for god Fondsledelse medvirket til at skabe.

"Det er meget mere transparent, hvad der foregår i fondene, og det er super vigtigt for at bevare fondenes eksistensberettigelse. Komitéen har medvirket til at højne det gode arbejde i bestyrelserne, fordi fondene har taget anbefalingerne på sig. Med større transparens overvejer bestyrelserne også, hvad der er vigtigt og fornuftigt," siger Marianne Philip og tilføjer, at der altid vil være risiko for dårlige historier fra enkelte fonde. Men når de andre fonde er transparente om, hvad de gør, risikerer de ikke på samme måde at blive kædet sammen med en dårlig historie.

I 2020 er det femte gang, fondene forholder sig til anbefalingerne og rapporterer om deres efterlevelse af dem. Anbefalingerne fra Komitéen for god Fondsledelse er målrettet både store og små fonde, hvor de mindre fonde i lidt mindre grad end de store følger anbefalingerne. Men ifølge komitéens formand er der tale om en meget tilfredsstillende udvikling. Og hun slår fast, at anbefalinger er at foretrække frem for lovgivning.

"Så længe, der er en fornuftig compliance, og folk tager det seriøst, tror og håber jeg, at man kan undgå lovgivning inden for fondene, for jeg synes, det er bedre for fondene og for samfundet, at det er anbefalinger frem for lovgivning," siger hun og uddyber.

"Det er af stor værdi og vigtigt for samfundet, at bestyrelser kan og tør gøre det, som er det rigtige at gøre i den konkrete situation, så jeg synes, det ville være skadeligt at lovgive en hel masse."

Marianne Philip nævner EU's aktionærrettighedsdirektiv som et eksempel på, at lovgivning kan hæmme bestyrelser. Hvis en bestyrelse eksempelvis har brug for en bestemt person til en bestemt stilling, skal de have mulighed for at give det nødvendige beløb for at tiltrække vedkommende.

"Det er et godt eksempel på, at hvis du ikke tager det seriøst og finder et fornuftigt niveau for compliance og transparens omkring de ting, så kommer der lovgivning. I bund og grund er det negativt og et udtryk for, at vi alle sammen har spillet fallit," siger Marianne Philip.

Derfor holder hun fast i anbefalinger, som skal følges eller forklares. Det er bedst for fondene, og derfor er det bedst for samfundet. For samfundet har glæde af, at fondene klarer sig bedst muligt, og det gør de, hvis bestyrelsen tør og gør det rigtige i den konkrete situation. Samfundet har i det hele taget, mener Marianne Philip, kun glæde af den danske fondskonstruktion. Derfor er det ifølge Marianne Philip ærgerligt, at der ikke er etableret nye fonde af større værdi de seneste 30 år.

"Det er skadeligt for Danmark, hvis der ikke kommer nye fonde," siger Marianne Philip, som forklarer de få nye fonde med skattelovgivningen.

doc77qryko8ygwm9ytuo4k.jpg
Foto: Stine Bidstrup/ERH/Ritzau Scanpix

"Hvis du skal forære din forretning til en erhvervsdrivende fond og samtidig betale en masse penge i skat, så hænger det ikke sammen. Det gælder om at beholde værdierne inde i fonden. Det gode er jo, at når først selskabet er overdraget til en fond, kan pengene ikke komme ud til stifter igen, så bliver de der, og bliver brugt til de formål, som er beskrevet. Så det gælder om for det danske samfund at understøtte etableringen af nye fonde."

De erhvervsdrivende fondes to formål er for det første at sørge for, at virksomhederne under dem bliver drevet bedst muligt, og for det andet at uddele penge i stifters ånd. I bund og grund bruger fondene indtægterne fra virksomhederne til at uddele til almennyttige formål.

"Det er ren Robin Hood," siger Marianne Philip.

Det er da også velkendt, at andre lande interesserer sig for Danmarks fondskonstruktion, og når de skal sættes ind i, hvordan det hele hænger sammen, så spørger de Marianne Philip. Det gjorde Luxemburgs justitsminister, da han skulle have gode råd til, hvordan man kunne lave noget tilsvarende, og da den franske præsident Macron var i Danmark, mødtes han og hans økonomiminister ligeledes med Philip for at høre om fondsordningen.

Marianne Philip gør med andre ord, hvad hun kan for Danmarks fonde, og der er fortsat masser at gøre. Der skal udvikles, tages nye initiativer og ses på, om der er behov for nye anbefalinger i rækken af de eksisterende.

"Hvis en komite skal give mening, skal vi løbende følge med og skubbe til udviklingen. Når vi er på et fornuftigt grundlag, skal vi sørge for at flytte fondene videre," siger Marianne Philip.

Marianne Philip uddeler klart flest penge: Her er advokaterne i de største fonde

Kromann Reumert-advokat bliver formand for fond

Hjulmandkaptain-partner bliver formand i nystiftet fond