Nordjysk advokatfirma opruster på M&A

Han er uddannet hos Gorrissen Federspiel, har erfaring fra Lego og kommer fra en stilling hos legaltech-virksomheden Green Meadow.
Dermed ligner Jonas Bjerg-Holland en advokat med nogle af de mest efterspurgte kompetencer i advokatbranchen, og nu har han taget plads hos advokatfirmaet Hjulmandkaptain i Aalborg.
"Jonas er specialiseret i selskabsret og virksomhedsoverdragelser og skal som erhvervsadvokat rådgive såvel nationale som internationale virksomheder inden for netop disse områder," lyder det fra Hjulmandkaptain i en præsentation på Linkedin.
Jonas Berg-Holland er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2013 og havde undervejs et ophold på University of Aberdeen i Skotland.
Hjulmandkaptain beskæftiger ca. 140 medarbejdere, heraf omkring 50 advokater. 1. september oprustede advokatfirmaet med overtagelsen af det mindre aarhusianske advokatkontor Erstatningsplus - Erstatningsadvokater.
Tidligere Horten-advokat bliver medejer hos samarbejdspartner
Relaterede artikler:
Nordjysk advokatkontor overtager Aarhus-advokater
For abonnenter