AdvokatWatch

Kromann Reumert udvider partnerkredsen

Advokatfirmaet Kromann Reumert optager en ny partner med speciale i ansættelses- og arbejdsret 1. juli, oplyser firmaet.

Jonas Blegvad Jensen optages som partner i Kromann Reumert 1. juli. | Foto: Colourbox

I sin tid hos Kromann Reumert har Jonas Blegvad Jensen både haft titel af stud.jur., advokatfuldmægtig, advokat og director. Men fra 1. juli kan advokaten, der fik sin bestalling i 2011, også skrive partner hos det store advokatfirma på sit cv. Det oplyser Kromann Reumert på sin hjemmeside.

"Jonas har gennem årene hos Kromann Reumert oparbejdet en dyb specialisering i ansættelses- og arbejdsret. Jonas arbejder bredt med området, men har særlig ekspertise, når det gælder medarbejderforhold i forbindelse med transaktioner, omstruktureringer og outsourcing, incitamentsaflønning og direktørers retsforhold. Jonas nyder stor anerkendelse for sin evne til at yde kommerciel relevant to-the-point-rådgivning," udtaler Helene Amsinck, partner i afdelingen for ansættelsesret, i meddelelsen.

Jonas Blegvad Jensen blev uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet i 2008 og har foruden at arbejde hos Kromann Reumert også været ansat som jurist hos det tidligere Dong Energy, der har skiftet navn til Ørsted, fra 2010 til 2014 ifølge hans Linkedin-profil. Jonas Blegvad Jensen er tilknyttet Kromann Reumerts Aarhus-kontor.

Kromann Reumert-advokat gennem 12 år skifter til start-up

Advokat skifter job efter 28 år hos Kromann Reumert 

Kromann Reumert præsenterer en stribe udnævnelser 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier