Esbjerg-advokat scorer bestyrelsespost i superligaklub

Managing partner for advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius er valgt ind i fodboldklubben Esbjergs bestyrelse. "Der er høj puls, og jeg kan godt lide spænding og tænding," fortæller advokaten til JydskeVestkysten, da han skal begrunde sin indtræden.
Superligaklubben Esbjerg spiller sine hjemmekampe på Blue Water Arena i den vestjyske by. | Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker
Superligaklubben Esbjerg spiller sine hjemmekampe på Blue Water Arena i den vestjyske by. | Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker

Advokat og managing partner for advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Peter Kirk Larsen, har fået en plads i bestyrelsen hos den lokale superligaklub Esbjerg. Her overtager han for Ole Juul Jørgensen, vedtog klubbens generalforsamling for nylig. Det skriver Jydskevestkysten.

"Jeg synes, at sport – især fodbold – er spændende. Der er høj puls, og jeg kan godt lide spænding og tænding. Mænd bliver til drenge på stadion, og det er her, man oplever en naturlig fællesskabsfølelse," siger Peter Kirk Larsen til JydskeVestkysten, da han skal begrunde sin indtræden.

Den 54-årige ledende partner har tidligere kendskab til fodboldforretningen, da han ifølge avisen sad i bestyrelsen for FC Midtjylland fra 2002 til 2005. Kristoffer Jarl Kristensen, der er bestyrelsesformand i EfB Elite, kalder det nye bestyrelsesmedlem for "en god støtte" og "et frisk pust". Peter Kirk Larsen har tidligere bidraget med et økonomisk tilskud til EfB.

Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius har kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern og en medarbejderstab, der tæller omkring 100 personer.

Ejendomsadvokat indtræder i Kammeradvokatens bestyrelse

Minister udpeger stifter af Sirius Advokater til formandspost

Liste over tunge bestyrelsesfolk rummer to advokater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også