Dahl Advokatfirma gør it-advokat til partner
![Tim Nielsen, partner hos Dahl Advokatfirma. | Foto: PR.](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11101157.ece/ALTERNATES/schema-16_9/ADW%2520Tim%2520Nielsen%2520Dahl%2520Advokatfirma.jpg)
Dahl Advokatfirma, der beskæftiger mere end 200 medarbejdere i København, Aarhus, Herning, Viborg og Esbjerg, har udnævnt advokat Tim Nielsen til partner fra årsskiftet, oplyser firmaet.
"Tim har på mange måder vist, at han er 'firmaets mand'. Han insisterer på at bidrage til udviklingen af Dahl, og han er altid klar med hjælpsom sparring til sine kolleger samtidig med, at han udviser høj tilgængelighed og altid leverer forretningsorienteret rådgivning af høj kvalitet til sine klienter," udtaler managing partner Henning von Lillienskjold om udnævnelsen.
Som IT-certificeret advokat rådgiver Tim Nielsen primært om teknologi- og IT-retlige forhold som f.eks. IT-anskaffelser, outsourcing, persondata, licensforhold og konfliktløsning.
Tim Nielsen, der sidder på firmaet Københavnskontor, kom til Dahl i 2014, og har siden da arbejdet inden for IT-ret, immaterialret og persondataområdet, hvor firmaet i dag har 15 specialister beskæftiget.
Ny Dahl-advokat: "Det, man fortryder, er ofte det, man ikke gør"