Kammeradvokat-partner: Nært forhold mellem medarbejder og leder er en styrke

"Jeg har aldrig forstået de forbehold, mange har ved at bygge nære relationer til deres medarbejdere. For mig er det en styrke," siger Rasmus Holm Hansen, partner hos Kammeradvokaten.
Rasmus Holm Hansen, partner hos Kammeradvokaten
Rasmus Holm Hansen, partner hos Kammeradvokaten

Som leder skal man ikke frygte at være for tæt med sine medarbejdere – tværtimod er nære relationer en styrke.

Det vurderer Rasmus Holm Hansen, partner hos Kammeradvokaten, i et portræt på Kammeradvokatens hjemmeside.

"Jeg har aldrig forstået de forbehold, mange har ved at bygge nære relationer til deres medarbejdere. For mig er det en styrke," siger Rasmus Holm Hansen.

Han kom til Kammeradvokaten i 2006. Målet var at arbejde med insolvens eller skat, men i dag er han teamleder for entreprise og it. Han har været involveret i bl.a. Femern-forbindelsen, forsvarets milliardinvestering i pansrede mandskabsvogne, Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød og Musikkens Hus i Aalborg.

Nyt liv i kollapset byprojekt

Aktuelt skal Rasmus Holm Hansen hjælpe Frederikssund Kommune med at puste nyt liv i et byudviklingsprojekt i byen Vinge i Nordsjælland, et projekt som tidligere er kollapset og har medført heftig kritik af både kommunen og advokatfirmaet Horten, men som man nu vil gøre et nyt forsøg på at få gennemført.

Rasmus Holm Hansen, der fyldte 40 år onsdag, betragter sit job som et drømmejob, og det er især de store anskaffelses- og udviklingsprojekter, han synes er sjove.

"Jeg har et fantastisk netværk inden for mine specialer både på kunde- og leverandørsiden og er sindssygt glad for mine teams og samarbejdet med kollegerne," siger Rasmus Holm Hansen.

Accura skruer op for udstationeringer: De lærer noget som måske lige er nummeret mere avanceret 

Direktør for Statsforvaltningen skifter til Ret & Råd 

Dagbog fra New York: Sådan er første uge som udstationeret hos Kirkland & Ellis  

Kromanns nye spydspids: Behagelig, underspillet og fagligt begejstret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også