Gangsted-Rasmussen henter partner hos Njord

Familievirksomheden Gangsted-Rasmussen har hentet en ny ejendomspartner hos Njord Law Firm. Rekrutteringen kommer efter, at Christian Gangsted-Rasmussen sidste år valgte at sige farvel til en række tidligere partnere og videreføre virksomheden i nye rammer.
Christian Gangsted-Rasmussen kan snart byde velkommen til en ny partner, der er hentet fra Njord Law Firm. | Foto: Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen PR
Christian Gangsted-Rasmussen kan snart byde velkommen til en ny partner, der er hentet fra Njord Law Firm. | Foto: Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen PR

Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen har været på jagt efter nye kræfter og har nu hentet ejendomsadvokat Thomas Donatzky ind i selskabet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Thomas Donatzky, der er partner i Njord Law Firm, indtræder som partner hos Gangsted-Rasmussen, hvor partnerkredsen består af Christian Gangsted-Rasmussen, Hans Rohde, Jeppe Wedel Nielsen og Niels Lenander Jensen. Thomas Donatzky kommer til at tage både klienter og medarbejdere med over til Gangsted-Rasmussen.

”Thomas Donatzky har i mange år arbejdet bredt med fast ejendom, og han kommer således med en baggrund som partner hos Accura, hvor han blandt andet sad i deres afdeling for fast ejendom,” udtaler Christian Gangsted-Rasmussen.

”Sideløbende har han ligesom jeg en investeringsforretning. Dermed spejler vores virksomheder sig i hinanden på en måde, der gør samarbejdet til et fantastisk godt match, som jeg både glæder mig til og har store forventninger til,” lyder det endvidere om den nye partner.

Christian Gangsted-Rasmussen er fjerde generation af en advokatfamilie med fokus på fast ejendom. Hans oldefar R. N. Rasmussen grundlagde selskabet i 1910. Sidste år valgte Christian Gangsted-Rasmussen  dog at sige farvel til en række tidligere partnere og videreføre familievirksomheden i andre rammer, men stadig under navnet Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen. Hans tidligere partnere har valgt at fortsætte deres selskab under Gangsted Advokatfirma.

Der er endnu ikke sat en præcis dato for partnerskiftet.

 Njord vil tjene penge på droner og robotter 

 Privatret vokser i Njords forretning

 Bech-Bruun henter ejendomspartner hjem fra London 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også