Rusland anholder tre advokater for Navalnyj

Advokater for russisk oppositionsleder mistænkes af myndigheder for at tilhøre ekstremistisk gruppe.
En af de tre tilbageholdte advokater, Vadim Kobzev, under et retsmøde i Moskva fredag. 13 oktober. | Foto: Yevgeny Kurakin
En af de tre tilbageholdte advokater, Vadim Kobzev, under et retsmøde i Moskva fredag. 13 oktober. | Foto: Yevgeny Kurakin
Af Ritzau

Tre advokater for den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er fredag blevet tilbageholdt.

Det oplyser Nalvalnyjs allierede.

Det vil yderligere isolere den 47-årige oppositionsleder og frarøve ham juridisk bistand, mener de.

De tilbageholdte er Vadim Kobzev, Igor Sergunin og Aleksej Liptser.

De efterforskes på en mistanke om at tilhøre en ”ekstremistisk gruppe”.

Anholdelserne sker på et tidspunkt, hvor den 47-årige oppositionsleder venter på at blive overført fra den straffekoloni, hvor han er indsat, til et hårdere sted med et ”særligt regime”. Navalnyj blev først dømt for en mindre foreteelse, men har siden fået domme for ”ekstremistiske aktiviteter”.

Navalnyj, som er den bedste kendte kritiker af præsident Vladimir Putin i Rusland, fik i august en tillægsstraf på 19 års fængsel. Det var en dom i tillæg til en straf på 11 og et halvt års fængsel, som han var ved at afsone.

En af de tre advokater, Kobzev, skulle fredag have været i retten sammen med Navalnyj, som har rejst en række anklager mod straffekolonien IK-6, hvor han sidder fængslet. Den ligger 245 kilometer øst for Moskva.

Navalnyj siger i en kommentar, at ”som i sovjetæraen er det ikke kun politiske aktiviteter og politiske fanger, som forfølges, men også advokater”.

Navalnyj kan på trods af fængslingen kommunikere på sociale medier med hjælp fra sine advokater.

Han siger, at alle anklager, som rettes mod ham, er politisk motiverede og har til formål at få al kritik af Putin til at forstumme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter