Polsk domstol går imod EU i strid om landets retssystem

Polen er igen på kollisionskurs med EU med afgørelse fra landets højeste domstol, der sætter polsk lov højest.
Polen og EU strides om landets retssystem. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380
Polen og EU strides om landets retssystem. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380
AF RITZAU

Visse dele af EU's lovgivning er "uforenelige" med Polens forfatning.

Det har landets øverste domstol, forfatningsdomstolen, fastslået i en afgørelse torsdag.

Chefdommer Julia Przylebska opremsede adskillige artikler i EU's traktater, som ifølge hende ikke kan forenes med den polske grundlov.

I traktaterne er der også EU-institutioner, der "handler ud over deres beføjelser", siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

"EU-Domstolens forsøg på at involvere sig i Polens retlige mekanismer er en overtrædelse af de regler, der prioriterer forfatningen, og regler der respekterer suverænitet i den europæiske integrationsproces," lyder det fra chefdommeren.

Med afgørelsen kan der være lagt op til fornyet konflikt mellem Polen og EU.

EU-Kommisionen siger, at torsdagens afgørelse rejser "alvorlig tvivl" om, hvorvidt EU's love har forrang.

"Vi vil analysere den polske forfatningsdomstols afgørelse i detaljer og så beslutte næste skridt," lyder det fra kommissionen.

EU har tidligere peget på EU-traktaterne som grundlag for at blande sig i spørgsmål om retssystemet i Polen.

Det gælder for eksempel Polens nye regler for, hvordan der udpeges dommere til landets højesteret.

Ifølge EU-Domstolen kan de regler være på kant med EU's love. Det betyder, at EU-Domstolen i hvert fald i teorien kan tvinge Polen til at omgøre dele af den omstridte retsreform.

14 dommere har været med i behandlingen af sagen i Polens øverste domstol. To af dem var uenige i flertallets beslutning.

Polen og det konservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) har i en lang række sager været på kant med resten af EU.

Det gælder – ud over spørgsmålet om at udpege dommere – blandt andet også LGBT-rettigheder og pressefrihed.

Amnesty International betegner det som "endnu en mørk dag for retfærdighed i Polen".

Med afgørelsen har landet "udfordret EU's evne til at beskytte menneskerettigheder og retssamfundet i medlemslandene", siger Eve Geddie fra Amnesty.

EU-Kommissionen vil straffe Polen med dagbøder i dommerstrid

Polen vil opløse omstridt panel efter krav fra EU

Polen klar til at svare EU i optrappet retsstrid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også