Indisk domstol udstikker dresscode for advokater efter skred i påklædning
![Selv om retsmøderne foregår virtuelt, skal advokaterne stadig have påklædningen i orden, indskærper domstol i Indien. | Foto: Pexels](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13112395.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7gj9ri577xy1672tpl9h.jpg)
Det er begyndt at skride med advokaternes påklædning, mener domstolen Allahabad High Court i den indiske delstat Uttar Pradesh.
Under coronapandemien foregår mange retsmøder virtuelt, og det er her, problemerne er opstået.
High Court siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at advokater glemmer, at retsmøder i cyberspace stadig er retsmøder og en del af domstolen.
Så derfor nytter det ikke noget at dukke op på skærmen iført spraglet skjorte, i en vest eller sågar mens man kører scooter, som det også er set.
Domstolen har derfor udstukket dresscode for advokaterne.
Mænd skal bære hvid skjorte, når de deltager i et virtuelt retsmøde, kvinder skal bære hvid sari.
I fjor var der en advokat, der sad og røg under et virtuelt retsmøde. En anden spiste sin frokost.
Britiske advokater melder sig klar til flere virtuelle retsmøder
Advokater øjner flere voldgiftssager på dansk jord med nye regler