Donald Trump skal for rigsret for anden gang

Repræsentanternes Hus – herunder flere republikanere – har stemt for at indlede rigsretssag mod Donald Trump.
Donald Trump bliver den første præsident i USA, der skal for en rigsret to gange. | Foto: Brendan Smialowski / AFP
Donald Trump bliver den første præsident i USA, der skal for en rigsret to gange. | Foto: Brendan Smialowski / AFP
AF RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, bliver den første præsident i landets historie til at stå for en rigsret to gange.

Det står klart sent onsdag aften dansk tid, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus – herunder flere republikanere – har stemt for at indlede en rigsretssag mod Trump for at have opildnet til oprør i forbindelse med uro ved Kongressen i sidste uge.

Det er Kongressens andet kammer, Senatet, der skal tage stilling til, om Trump skal erklæres skyldig eller ej. Det kræver to tredjedeles flertal i Senatet at erklære præsidenten skyldig.

I Senatet er magtbalancen 50-50 mellem Demokraterne og Republikanerne.

Dermed skal mindst 17 republikanere vende Trump ryggen, hvis den afgående præsident skal dømmes skyldig.

Første gang Trump var for en rigsret, var det på grund af anklager om, at han havde presset Ukraines præsident til at indlede en efterforskning af Biden, der kunne gavne Trump politisk.

Dengang var der ingen republikanere, der stemte for en rigsret.

Hvis Trump bliver fundet skyldig ved en rigsret, efter at han har forladt posten, vil han miste ekspræsident-goder som sikkerhed og pension. Han vil også være forhindret i at stille op igen.

Topadvokater i Washington vil have Trump fjernet

Biden giver ny chance til dommer vraget af Republikanerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også