Britisk advokatgigant vil have flere kvinder i bestyrelsen

Kvinder skal udgøre 33 procent af bestyrelsen i 2022 i et af Storbritanniens største advokatfirmaer DWF.
Foto: Pexels
Foto: Pexels

I 2022 skal en tredjedel af bestyrelsen i det britiske, børsnoterede advokatselskab DWF bestå af kvinder.

Financial Times skriver, at advokatfirmaet, som blot er et ud af fire børsnoterede i Storbritannien, vil øge andelen af kvindelige medlemmer af bestyrelsen fra de nuværende 27 procent til 33 procent.

Ligesom i Danmark består toppen af advokatbranchen i Storbritannien primært af mænd. Mens 60 procent af advokater, der kommer ind i branchen i Storbritannien, er kvinder, er der kun 30 procent kvinder på partnerniveau. 

Flere danske advokatfirmaer har ligeledes sat måltal for antallet af kvinder i ledelse, men hidtil har størstedelen haft svært ved at leve op til egne ambitioner.

Christina Blacklaws, konsulent og tidligere chef for the Law Society siger til Financial Times, at advokatfirmaer skal "stoppe med at forsøge at fikse kvinder og begynde at fikse deres systemer".

"Når de gør det, skal de være modige nok til at sætte offentlige mål, som de er villige til at stå til regnskab for," siger hun.

I Storbritannien er det lovpligtigt at offentliggøre lønforskellen mellem mænd og kvinder. Flere advokatfirmaer har de seneste år derudover sat måltal for antallet af kvinder i ledelse og ejerkreds.

Britiske advokatselskaber kræver flere kvindelige advokater
Tre års stagnation: 36 pct. af amerikanske advokater er kvinder 

Juridisk brobygger om større diversitet i advokatbranchen: Det er ikke nok 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også