Nordea skærer ned i compliance-afdeling

Bankens compliance-afdeling er efter flere års vækst blevet for dyr i drift. Derfor skal der nu skæres i den.
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
Af Ritzau

Der skal skæres et betydeligt antal stillinger i Nordeas compliance-afdeling, der over de seneste år er blevet for dyr i drift.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Afdelingen, der har ansvaret for, at banken overholder gældende regler – navnlig hvidvaskreglerne – er vokset støt gennem 2016 og 2017 og tæller nu 1500 stillinger mod blot 160 i 2013.

Men det er simpelthen for dyrt, lyder det fra Mikael Bjertrup, der er chef i Nordea for forebyggelse af finansiel kriminalitet, til Bloomberg News.

Derfor vil banken på sigt forsøge at automatisere hovedparten af stillingerne.

"Vi har programmer, der går gennem milliarder af transaktioner, som genererer millioner af underretninger."

"Omkring 80 procent af de underretninger bliver behandlet af mennesker, og det skal reduceres," siger Mikael Bjertrup til Bloomberg News.

Målet er derfor at vende det tal rundt, så computere tager sig af 80 procent af underretningerne, mens mennesker tager sig af de sidste 20 procent.

Nordea er ikke den eneste bank, der har måttet se sig nødsaget til at opruste sin compliance-afdeling gevaldigt.

Også Danske Bank har de seneste år ansat flere medarbejdere i compliance-afdelingen.

En del af de medarbejdere risikerer nu at blive fyret, da Danske Bank skal af med et "markant" antal medarbejdere.

Det sagde administrerende direktør i Danske Bank Chris Vogelzang i forbindelse med bankens halvårsregnskab.

Danske Bank har i øjeblikket lidt over 22.000 medarbejdere.

Myndigheder får rekordmange advarsler om mulig hvidvask

Hver 10. medarbejder hos bankerne og i realkreditten arbejder nu med compliance 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også