Højesterets afgørelser i straffesagerne om lækage af statshemmeligheder har sendt anklagemyndigheden i tænkeboks.

Herinde finder man argumenter både for at gennemføre sagerne - og for helt at opgive dem.

Det vurderer professor emeritus Jørn Vestergaard.

”Sagerne har taget en helt anden drejning,” konkluderer han.

Især fordi landets øverste domstol i fredagens afgørelser officielt bekræfter, hvad Lars Findsen og Claus Hjort beskyldes for at have talt om, da de ifølge anklagemyndighedens påstand røbede hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed.

Nemlig at de videregav oplysninger om samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafik i kabler.

I kendelserne har Højesteret slået fast, at de to sager delvist kan behandles for åbne døre. Hvilket er stik imod kravet fra anklagemyndigheden om total dørlukning fra start til slut.

Ret detaljeret har dommerne beskrevet, hvordan dørene kan gå op og i undervejs i processen. Det er nærmest et slags responsum, mener Jørn Vestergaard.

”Det kan komme til at virke pinligt, hvis man beslutter at lægge sagerne ned, efter at Højesteret har givet en klar drejebog for, hvordan sagerne kan gennemføres på tilfredsstillende måde,” siger han.

”Umiddelbart vil det virke uforståeligt, hvis det fastholdes, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Det vil kunne virke som en desavouering af Højesteret. Det kan være svært at begrunde, at man mener, at Højesteret ikke har forstået realiteterne i det her,” siger Jørn Vestergaard.

Men der er også noget, der trækker i den anden retning inde i den tænkeboks, hvor anklagemyndighedens jurister nu befinder sig.

”Man kan sagtens forestille sig, at der ikke længere er den samme iver, lyst og nidkærhed fra de to tjenesters side til at få sagerne ført,” siger Jørn Vestergaard med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

For eksempel vil udsigten til, at forsvarerne for åbne døre afhører de to chefer, henholdsvis Finn Borch Andersen og Svend Larsen, næppe være specielt tillokkende.

Jørn Vestergaard finder det sandsynligt, at såvel justitsministeren som forsvarsministeren inddrages i spørgsmålet om, hvad der skal ske med de to straffesager.

Selv om Højesteret har revet tæppet væk under sagerne og med få ord beskrevet, hvad de to tiltalte skal have talt om, fordi det nu er offentligt kendt, kan man sagtens argumentere for, at retten skal afgøre, om der er begået lovovertrædelser:

”Bevistemaet vil være, om kabelsamarbejdet var alment kendt på de påståede gerningstidspunkter,” siger Jørn Vestergaard.

Såvel Lars Findsen som Claus Hjort nægter sig skyldige. Retten i Lyngby skal afgøre tiltalen mod Findsen, mens Københavns Byret håndterer sagen mod Hjort.

Sidstnævnte sag har fået yderligere opsigtsvækkende sker. Den skal behandles af et nævningeting, fordi der ifølge Højesteret er tale om politiske lovovertrædelser.

Det er 87 år siden, at der sidst blev behandlet en nævningesag om en politisk lovovertrædelse. Den drejede sig om indtrængen i et valglokale på Nyboder Skole i København.

Blandt andet lægger Højesteret vægt på, at det var som led i en kritik af den daværende regering, at Claus Hjort til flere medier kom de udtalelser, som er nævnt i anklageskriftet.