Højesteret åbner døre en smule i sager mod Hjort og Findsen

Landets øverste dommere tillader blandt andet oplæsning af anklageskrifterne i de opsigtsvækkende sager. (Opdateret) 
Højesteret afsagde de seneste kendelser om rammerne for selve retssagerne fredag 27. oktober kl. 12. | Foto: Jens Dresling
Højesteret afsagde de seneste kendelser om rammerne for selve retssagerne fredag 27. oktober kl. 12. | Foto: Jens Dresling
Af Ritzau

Højesteret afviser, at to opsigtsvækkende straffesager mod henholdsvis Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen skal køre uden adgang for offentligheden.

Nok er der oplysninger i sagerne, som af hensyn til statens forhold til fremmede magter ikke tåler at komme offentligt frem, men landets øverste dommere vil ikke efterkomme anklagemyndighedens ønske om fuld lukkethed.

Blandt andet kan anklageskrifterne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen oplæses for åbne døre.

Dog skal et bilag, som knytter sig til anklageskriftet i Findsen-sagen, oplæses bag lukkede døre.

Det ligger fast efter to kendelser, som er afsagt fredag klokken 12.

Sager udskudt

Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen er begge tiltalt for – under forskellige omstændigheder – at have røbet strengt fortrolige oplysninger, der ifølge anklagemyndigheden har karakter af statshemmeligheder.

Sagerne mod dem skulle efter planen være begyndt i disse dage, men de er blevet udsat, da Højesteret først skulle tage stilling til, om retssagerne skulle køre for lukkede døre.

Hvilke oplysninger, der har været tale om, har indtil nu været holdt hemmeligt.

Der har været spekuleret i, om det blandt andet kunne handle om det såkaldte kabelsamarbejde mellem danske myndigheder og den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Og Højesteret bekræfter med sine kendelser fredag, at det netop er det, som er på spil.

I begge kendelser anfører Højesteret, at man må anse eksistensen af kabelsamarbejdet for at være offentlig kendt.

”Højesteret finder, at de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå at bekræfte disse oplysninger, ikke gør det nødvendigt, at dørene lukkes under hovedforhandlingen, når de afvejes over for de hensyn, der taler for offentlighed, står der i kendelsen, som angår Lars Findsen sagen.”

Hældt ned ad brættet

Højesteret skriver i begge kendelser, at der kun kan være grundlag for at lukke dørene, for så vidt der under sagen skal fremlægges ”mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet”.

Derimod vil der ikke være grundlag for at lukke dørene i den del af bevisførelsen, som handler om, hvorvidt kabelsamarbejdet var offentlig kendt – en bevisførelse, der i vidt omfang vil bestå i fremlæggelse af offentliggjorte avisartikler og lignende.

Der vil heller ikke være grundlag for at lukke dørene under de dele af Hjorts og Findsens forklaringer, som handler om deres bevæggrunde for at være kommet med de omstridte udtalelser.

Hvad angår Lars Findsen vil der heller ikke være grundlag for at lukke dørene under den del af Findsens forklaring, som handler om hans forhold til de personer, som han ifølge tiltalen har videregivet oplysningerne til.

Højesterets kendelse fejer i vidt omfang Rigsadvokatens synspunkter af bordet.

Fra Rigsadvokatens side har man blandt andet tidligere sagt, at anklagemyndigheden muligvis helt ville opgive at føre de to straffesager, hvis man blev tvunget til at fremlægge de oplysninger, som man fra anklagemyndighedens side ikke mente tålte dagens lys.

Senest fik anklagemyndigheden udsat de to straffesager. Det skete efter et andet nederlag i Højesteret, som tidligere i oktober blandt andet besluttede, at Lars Findsen skulle have udleveret anklageskriftet i sagen.

Hvorvidt fredagens kendelser får betydning for, om anklagemyndigheden overhovedet vil føre sagerne, er endnu uvist.

”Nu vil anklagemyndigheden på baggrund af dagens afgørelser og Højesterets kendelser fra den 12. oktober vurdere, hvilken betydning de får for sagernes videre forløb,” siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg.

Nævningeting i Hjort-sag

En tredje kendelse, som Højesteret har afsagt fredag, får dog unægtelig nogle praktiske konsekvenser. Højesteret har nemlig givet Claus Hjort medhold i et krav om, at sagen skal behandles af et nævningeting og ikke af en domsmandsret, som anklagemyndigheden, Københavns Byret og Østre Landsret ellers alle var enige om.

Ved et nævningeting medvirker tre juridiske dommere og seks lægdommere - nævninger - som ikke har juridisk baggrund. En frifindelse kræver stemmer fra to af de juridiske dommere eller fra tre af nævningerne. Der er altså ikke krav om et absolut stemmeflertal.

Ved en domsmandsret medvirker én juridisk dommer og to lægdommere. Om den tiltalte findes skyldig eller ej, afgøres af flertallet.

(Opdateret kl. 14.55 med reaktion fra anklagemyndigheden.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter