Når Københavns Byret skal behandle en straffesag mod 63-årig mand, der er sigtet for at lække fortrolige oplysninger til journalister, skal det være med fuld åbenhed.

Det har Højesteret tirsdag afsagt kendelse om.

I kendelsen afviser Højesteret anklagemyndighedens anmodning om, at sagen skal føres for lukkede døre – altså uden adgang for presse og offentlighed.

Med kendelsen fra Højesteret har spørgsmålet om lukkede døre eller ej været behandlet af tre retsinstanser med tre forskellige udfald.

Byretten afgjorde, at hele sagen skulle foregå i lukkethed, hvilket af Østre Landsret i februar blev omgjort til, at dele af sagen kunne foregå for åbne døre, mens andet burde hemmeligholdes.

Som øverste nationale retsinstans siger Højesteret derimod, at sagen skal føres for fuld offentlighed.

Anklagemyndigheden har anført, at åbne eller delvist åbne døre vil kompromittere Politiets Efterretningstjenestes (PET’s) mulighed for at løse sine opgaver.

Og da PET har til opgave at ”sikre statens sikkerhed, så er det et meget tungtvejende hensyn, der skal tages i betragtning”, har statsadvokaten i Viborg, Jakob Berger, tidligere udtalt.

Under Højesterets behandling af spørgsmålet har anklagemyndigheden særligt henvist til en udtalelse fra PET til statsadvokaten i Viborg fra september 2022.

Her står anført, at en offentlig behandling af straffesagen ”må antages at bringe nogens sikkerhed i fare”, samt at det vil kunne føre til, at man over for blandt andet ”fremmede magter (vil) afsløre generelle arbejdsmetoder, kapaciteter, svagheder, samarbejdspartnere mv.”.

Men det er ifølge fire af de fem højesteretsdommere, som har grublet over spørgsmålet, af en for generel og overordnet karakter. Det gør, at domstolene ikke har mulighed for at efterprøve den argumentation.

Døre kan lukkes igen

Selv om Højesteret tirsdag har afgjort, at dørene skal være åbne under behandling af straffesagen, kan de dog stadig lukkes på et senere tidspunkt.

De fire dommere skriver, at byretten efter en samlet afvejning kan træffe afgørelse om at lukke dørene, ”hvis anklagemyndigheden igen anmoder om dørlukning og i tilstrækkeligt omfang redegør for de skadevirkninger, det vil kunne have, hvis oplysningerne kommer frem i et offentligt retsmøde.”

Kendelsen kan få betydning for andre straffesager i FE-sagen, herunder den mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, samt den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Hvad Findsen og Hjort er tiltalt for, er heller ikke meldt ud i offentligheden. Flere medier har skrevet, at det drejer sig om udtalelser om et dansk-amerikansk kabelsamarbejde.

Retssagen mod Lars Findsen går efter planen i gang 30. oktober og er berammet til behandling over 28 retsdage frem til 19. marts. Sagen mod Claus Hjort Frederiksen indledes 7. november, og det sidste retsmøde i sagen er planlagt den 12. december.