Da lovparagraffen om kriminalisering af psykisk vold trådte i kraft i 2019, påpegede jurister, at sagerne kunne blive svære at bevise.

Nye tal viser da også, at få sager har nået domstolene.

I alt har 17 sager om psykisk vold kørt ved retten, siden loven trådte i kraft i april 2019.

12 personer er blevet straffet, viser et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Retsudvalget. Ministeren har fået tallene fra Rigsadvokaten.

I 2022 blev otte personer dømt for psykisk vold, mens tre blev frifundet. Året før blev fire dømt og en frifundet, mens der i 2020 og 2019 kun var en sag, der nåede til retten.

Her endte det med en frifindelse.

Karina Lorentzen, retsordfører for SF, har i mange år været en af de stærkeste fortalere for loven.

Det er glædeligt, siger hun, at der er en stigning i antallet af dømte de seneste par år – men tallene er stadig for små.

”Vi har endnu ikke knækket koden til, hvordan vi for alvor får ført bevis i de her sager, får fældet nogle gerningsmænd og ydet ofrene noget retfærdighed,” siger retsordføreren.

I de fleste af dommene indgår også andre forbrydelser – eksempelvis fysisk vold.

I Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2021 svarer næsten syv procent, at de inden for det seneste år har været udsat for psykisk vold.

Tal, som Rigspolitiet har trukket, viser, at der var i alt 486 anmeldelser og 266 sigtelser for psykisk vold sidste år.

Trine Baumbach, der er juraprofessor på Københavns Universitet, siger, at det umiddelbart lyder af meget små tal, når kun 12 har fået en straf.

Men hun mener også at kunne se fremskridt i politiets og retssystemets håndtering af sagerne.

”Det betyder ikke nødvendigvis, at der begås mere vold, men at politi, anklagemyndigheden og domstolene er blevet mere fortrolige med den her bestemmelse,” siger hun.

”Når det er sagt, lyder det af meget, meget små tal. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at der bliver udøvet rigtig meget psykisk vold. Men vi ved også, at det i et vist omfang er svært at bevise.”