Danske Bank har onsdag i Københavns Byret accepteret at betale en bøde på 3,5 milliarder kroner, og at der skal konfiskeres 1,25 milliarder kroner i udbytte.

Banken er er blevet straffet for overtrædelse af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed i forbindelse med en række mistænkelige transaktioner fra kunder, som hørte til bankens filial i Estland.

Og selv om der vel nok er tale om den største bødestraf, man har set her til lands, så tog det kun en lille times tid for de to repræsentanter fra anklagemyndigheden at handle sagen af med bankens tre advokater.

De var enige om vilkårene for at afgøre sagen, og dermed var det lige til for dommer Kim Gabriel at sætte punktum i en af de største økonomiske skandaler herhjemme.

”Retten er også enig, og jeg skriver i retsbogen, at Danske Bank har vedtaget at betale en bøde på 3,5 milliarder kroner og vedtaget en konfiskation af 1,249 milliarder kroner. En sådan vedtagelse har samme retsvirkning som en dom,” lød det fra Kim Gabriel.

Når sagen kunne afgøres uden sværdslag mellem parterne, skyldes det, at detaljerne var forhandlet på plads på forhånd. Allerede tirsdag meddelte Danske Bank, at man havde indgået en aftale med myndighederne i både USA og Danmark.

Aftalen betyder, at banken alt i alt skal betale, hvad der svarer til 15,3 milliarder kroner, og af dem skal 4 milliarder og 749 millioner kroner altså i den danske statskasse.

En sådan tilståelsessag skal godkendes af en dommer. Dommeren skal sikre, at der er overensstemmelse med sagens fakta, og den tilståelse, som bliver afgivet. Og det var formålet med onsdagens retsmøde.

Her fremlagde specialanklager Ane Bach sagens centrale oplysninger. Blandt andet detaljer om en række mistænkelige transaktioner, som var foregået i tiden frem til 31. januar 2016.

Her foregik der transaktioner for mindst 14 milliarder kroner via konti, som Danske Bank i Danmark stillede til rådighed for kunder, der var tilknyttet bankens estiske filial.

Og bødens størrelse er beregnet på baggrund af netop det beløb, fortalte Ane Bach under sin forelæggelse af sagen.

”Bøden er fastsat efter det, der kaldes transaktionsprincippet. Den udgør 25 procent af mistænkelige transaktioner. Princippet går ud på, at det på ingen måde må kunne betale sig at overtræde denne her lov. Jo større lovovertrædelsen er, jo større bliver bøden,” forklarede Ane Bach.

Hun fortalte samtidig, hvordan Danske Bank allerede fra 2007 modtog advarsler om urent trav. Og i 2013 modtog banken alvorlige oplysninger fra en whistleblower.

Whistlebloweroplysningerne kom, kort tid efter at en samarbejdspartner havde opsagt samarbejdet - netop på grund af frygt for mulig hvidvask.

I foråret 2017 skrev Berlingske om transaktioner i bankens estiske filial, og på baggrund af de afsløringer blev der iværksat undersøgelser af banken, som har afdækket de omfattende brud på hvidvaskloven.

Efter retsmødet fortæller statsadvokat for særlig kriminalitet Jens Christian Bülow, at de mistænkelige overførsler hidrører fra knap 400 kunder.

Han fortæller desuden, at man ikke kan sige noget om, hvilke strafbare forhold de overførte penge måtte stamme fra. Der er med andre ord ikke tale om en dom for decideret hvidvask, men for ikke at have overholdt de forpligtelser, der har til formål at forhindre hvidvask.

Dommen kan ikke ankes, og intet tyder da heller på, at Danske Bank har den interesse.

”Banken accepterer fuldt ud resultatet af undersøgelserne og efterforskningen hos National Enhed for Særlig Kriminalitet,” lød det afslutningsvis fra advokat Claus Juel Hansen, som også benyttede lejligheden til at undskylde på vegne af banken.

Danske Bank erklærer sig skyldig og betaler milliardbøde i hvidvasksag