AdvokatWatch

Dommere hængt ud på sociale medier – nu sender forening bøn til retsreportere

Der er ”tiltagende eksempler på”, at dommere bliver hængt ud på sociale medier, advarer dommerformand, der derfor sender appel til journalister og medier om at udelade dommernes navne i retsreportager. Det er ”unødvendigt”, mener han.

ARKIVFOTO: Pressen venter foran arresten i Hillerød på dagen for løsladelsen af spionchef Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. | Foto: Jens Dresling

Det bliver mere og mere almindeligt i retsreportager, at retsformænd og dommere nævnes med navn, og det er en tendens, dommerne ser på ”med bekymring”.

Sådan lyder det i et brev, som Dommerforeningen har sendt Politi- og Retsreporternes Forening.

”Vi bryder os ikke om den særlige profilering af dommerens person,” siger formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, til AdvokatWatch.

”Vi har ikke forsket meget i det, men jeg har fra kolleger hørt, at det sker oftere og oftere, at man nævner dommerens navn. Det, synes vi, er unødvendigt.”

Mikael Sjöberg mener, det både gælder civile sager og straffesager, men at det er særligt problematisk i straffesager.

Han peger på to nylige eksempler, hvor dommere er blevet nævnt i avisen ved navn.

Det drejer sig om den fremtrædende sag om varetægtsfængslingen af Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og en sag med en afghaner med indrejseforbud, som var evakueret fra Kabul.

Her blev dommernes navne nævnt i pressen, hvilket de ikke brød sig om og rettede henvendelse til Mikael Sjöberg.

”Jeg har fået henvendelser fra dommere, der følte, man var gået for tæt på deres navne, og så bad de, om jeg kunne rette henvendelse til pressen og kriminalreporterne.”

Hænges ud på sociale medier

I brevet til retsreporterne skriver dommerne blandt andet, at der er flere eksempler på, at dommere bliver hængt ud med navn på sociale medier.

”Dommerne er ikke interesserede i med navn at blive generet på de sociale medier, som jo desværre sker, som det gør for alle andre,” siger han og tilføjer, at dommerne ikke afsiger domme og kendelser i eget navn.

”Hvis vores navn kommer frem, og vi har truffet en afgørelse, som alle borgere ikke er enige i, og det sker jo ofte, så er der en risiko for det. Vi synes, det er en helt unødvendig oplysning, hvem der er dommer i sagen.”

I stedet for at omtale dommerne ved navn, så Mikael Sjöberg hellere, at man bør skrive ”en dommer ved Københavns Byret” eller ”landsdommer i Vestre Landsret” .

Sætter navn på systemet

Sune Fischer, formand for Politi- og Retsreporternes Forening og journalist på Ekstra Bladets rets- og kriminalredaktion, forklarer, at det handler om at ”sætte navn på systemet”, hvis han som retsreporter nævner en dommers navn.

”Men om det er rigtigt eller forkert at nævne dommernes navne, er en chefbeslutning, og der er forskellige holdninger fra medie til medie,” tilføjer han.

”For egen regning vil jeg sige, at jeg ikke synes, man gør det mere nu, end man gjorde det tidligere.”

Kriminalretsreporter på B.T., Birger A. Andersen, der taler på egne og ikke avisens vegne, er også medlem af foreningen og bekendt med brevet fra dommerne.

Hvorvidt dommeren eller retsformanden navngives, når han laver retsreportager til B.T., er en vurdering fra sag til sag, fortæller han.

”Jeg lytter selvfølgelig til det (brevet fra dommerforeningen, red.), men jeg vil sige, at jeg som udgangspunkt ikke har nogen firkantet holdning til, hvad man skal gøre”.

For mens det i nogle tilfælde er ”inderligt ligegyldigt”, er det andre gange det mest naturlige for ham at bringe navnet.

Og i de tilfælde er der ikke nogen grund til ikke at navngive dommeren, mener han.

”Dommerforeningen angiver, at der er en risiko for, at man kan komme i vælten på de sociale medier. Det er der jo rigtig mange andre mennesker i offentlige embeder, der også gør.”

Afsender med magt

Birger A. Andersen oplyser blandt andet navn, når der skal sættes afsender på et citat, hvor dommeren begrunder domsafsigelsen i personlige eller skarpe vendinger.

”Hvis det er noget, man citerer ordret, så synes jeg også, det giver mening at fortælle, hvem afsenderen er”.

Det handler ifølge Birger A. Andersen også om, at dommere sidder i et offentligt embede og i en position, hvor de som den dømmende magt er en bærende søjle i demokratiet.

Den magt har også et ansigt og et navn i nogle situationer, siger han.

”Det er jo på rettens vegne, selvfølgelig er det det. Men når det er sagt, så er det jo også et menneske, som sidder og laver det her juridiske skøn i nogle afgørende situationer. Derfor giver det også mening at fortælle, hvem er det menneske, som har truffet de her afgørelser.”

Er det en del af jobbet, at man som dommer kan blive nævnt ved navn i pressen?

”Ja, det synes jeg jo et eller andet sted, det er i og med, at det er en så vigtig del af vores demokrati at have den her dømmende magt.”

”Det er nogle vurderinger i de konkrete sager, så man kan godt sige, at det er et embede, men det er jo også stadigvæk et menneske, der træffer afgørelserne.”

Henstiller til, at navnene udelades

Mikael Sjöberg kan godt se, at det at nævne navnet i en reportage kan gøre reportagen mere ”menneskelig og nærværende”.

”Jeg kan godt se ud fra en journalistisk syn og vinkling, at der ser det måske bedre ud og passer bedre ind i teksten. Men vi synes ikke, det er nødvendigt. Jeg vil også sige, at i langt hovedparten af tilfældene respekteres det også,” siger han.

Men alligevel skriver han i appellen til reporterne, at han ”inderligt” skal henstille til, at navnene udelades.

Er der nogen tidspunkter, hvor du godt kan se, det er nødvendigt?

”Næh, det tror jeg ikke,” siger Mikael Sjöberg.

Han afviser samtidig, at balladen omkring Søren Holm Seerup, der som dommer i sagen mod Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt blev erklæret inhabil på grund af sin aktivitet på Facebook, er et eksempel på, at det giver mening at omtale dommere.

”Det kan komme efterfølgende, hvis der er noget, der rejses mod den pågældende dommer. Men ikke når sagen verserer. Det ser jeg ikke nogen grund til.”

”Det er en uting, fordi dommeren er ikke dommeren som person. Dommeren er retsformand i retten i den by, der er tale om eller landsretten,” siger han.

Dommerforening oplever ikke hårdere tone i retssager

Nye regler baner vejen for flere videoretsmøder

Retspræsident erklærer sig inhabil i Messerschmidt-sag

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Der kom politisk fokus på uklar advokatregning i stort anlagt erstatningssag mod Bech-Bruun i denne uge, der også bød på historier om blandt andet advokatbranchens ledelseshovedbrud og specialistområdet for sager om børnebortførelser.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier