Det tog sidste år længere tid at få behandlet sager ved domstolene.

Det er den nedslående konklusion i Danmarks Domstoles årsrapport. Den offentliggøres fredag.

For domsmandssager, hvor der kan idømmes en fængselsstraf, steg sagsbehandlingstiden i byretterne fra 5,6 måneder i 2020 til 7,3 måneder sidste år.

Bare fire år tidligere - i 2017 - tog det 4,1 måneder at gennemføre sådan en straffesag.

Mange sager er blevet udskudt på grund af corona, og så er der flere tungere sager, påpeger Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz.

”Retterne arbejder hårdt og har gjort et stort stykke arbejde - også under de svære forhold med covid-19. Det, vi ser, er, at retterne de seneste år har fået flere og tungere sager, og det får sagsbehandlingstiderne til at stige.”

”Og covid-19 har kun gjort det værre,” siger han i en pressemeddelelse.

Han mener, at ”de stigende sagsbehandlingstider er en belastning for de involverede og udfordrer retssikkerheden.”

For byrettens straffesager med nævninge - det er sager med krav om mindst fire års fængsel - er sagsbehandlingstiden sidste år steget med over to måneder til otte måneder.

Det gennemsnitlige sygefravær ved domstolene var 20 procent højere i 2021 end før corona i 2019. Dertil kommer sygdom hos forsvarere, anklagere, vidner og tiltalte.

Desuden har byretterne ifølge Domstolsstyrelsen fået markant flere af de tunge straffesager.

Antallet af nævningesager er steget med omkring 50 procent siden 2015. For domsmandssager er stigningen cirka 15 procent.

Retssagerne er også blevet mere komplekse og tidskrævende. Ifølge en analyse fra Domstolsstyrelsen blev der i gennemsnit afsat 25 procent mere tid i retssalene til en domsmandssag sidste år end i 2012.

Samtidig steg den afsatte tid til nævningesager med 60 procent.

En positiv del af rapporten er dog, at sagsbehandlingstiden for konkurs- og almindelige fogedsager er faldet.

Ekstraordinært år har drænet domstolene for erfarne kræfter

Syge advokater og dommere lægger øget pres på domstole: ”Det her gør ondt værre”