Der er en skattekommission, Tibetkommission, minkkommission, en hemmelig undersøgelse af PET, og så sluttede året af med et brag af en rigsret.

Alt sammen noget, der har lagt beslag på et ekstraordinært antal dommere ved landets retter i årets løb.

”Jeg er meget tilfreds med, at man kan bruge de kompetencer, dommere har. Men det er ikke uden konsekvenser,” siger formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, til AdvokatWatch.

Han vurderer, at godt 10 pct. af Dommerforeningens medlemmer i løbet af efteråret 2021 var beskæftiget med andre opgaver end deres hovedstilling.

”Det her år har været helt ekstraordinært. For det første har der siddet 13 højesteretsdommere i Rigsretten, og en række dommere har siddet i undersøgelseskommissioner. Når en dommer bliver udpeget til en undersøgelseskommission, skal vi finde en erstatning for vedkommende, og der er hele tiden slip i systemet.”

Cirka 12 dommere har i løbet af 2021 arbejdet fuldtid på enten Tibetkommissionen, Undersøgelseskommissionen om Skat, Instrukskommissionen eller den såkaldte minkkommission. Det viser tal, AdvokatWatch har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet.

Dertil optog Rigsretten 13 højesteretsdommere fra september til slutningen af 2021.

”Vi får jo erstatning oftest i form af konstituerede dommere, men det er aldrig det samme. Der går tid, inden stillingen er besat, og det breder sig som ringe i vandet. Erfarne folk erstattes af mindre erfarne,” siger Sjöberg.

Han peger på, at en landsdommer eksempelvis erstattes med en byretsdommer, som igen erstattes af en dommerfuldmægtig og så videre.

Ikke uden konsekvenser

Retterne bliver ikke alene drænet for erfarne dommere, når de bliver udtaget til kommissionsarbejde. Retterne går også glip af et ukendt antal dommerfuldmægtige og dygtige kontorfunktionærer, der bliver udlånt, påpeger Mikael Sjöberg.

Truer det retssikkerheden, når I må undvære erfarne dommere?

”Nej. Vi gør alt, vi kan, for at der ikke er noget, der skal true retssikkerheden. Men det gør, at systemet er presset,” siger Mikael Sjöberg, der afviser, at der har været sager, der er blevet aflyst som konsekvens.

”Det er svært at pege på enkelte konsekvenser. Men domstolene har så få ressourcer, at vi kan godt mærke, når vi pludselig skal stille så mange erfarne kræfter udadtil. Så må andre løbe hurtigere.”

Kan man ikke forestille sig at ansætte dommere til at varetage kommissionsarbejde alene?

”Nej. For det første tror jeg helt ærligt ikke, at der er nogen dommere, der vil have lyst til det. De har nu engang valgt at blive dommere, og rollen som formand for en undersøgelseskommission er en anden.”

”Du udpeger netop dommere, fordi de har den særlige rolle, dommere har. De er uafhængige af alle særinteresser og er vant til at lede en forhandling. Der skal en erfaren dommer til at lede en undersøgelse med op til 30 bisiddere og masser af involverede. Det kræver virkelig, at du holder hovedet koldt,” tilføjer Sjöberg.

Det er fortsat uklart, hvilke konsekvenser det har haft for Højesteret, at den har været drænet for flere højesteretsdommere i slutningen af året på grund af rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Selv om to pensionerede højesteretsdommere hjalp til med at behandle sager over efteråret, har Højesteret måtte køre med en ud af to afdelinger under rigsretssagen.

Nu bliver der talt om flere rigsretssager. Hvad er stemningen blandt dommerne?

”Det er klart, at en ny rigsretssag vil have kolossal indflydelse på Højesteret set fra min stol. Men lad os nu se, hvor galt det går.”

Rigsretssagen har gjort året exceptionelt, men det tærer altid på domstolene, når der skal udlånes dygtige dommere til store kommissioner, lyder det.

”De 13 højesteretsdommere er tilbage i Højesteret nu. Men der sidder stadig en Tibetkommission, en minkkommission og en undersøgelseskommission om Skat. Det bliver jo ved. Jeg beklager mig ikke over det, for sådan er det. Jeg konstaterer bare, at det ikke er noget, der går umærkeligt hen over domstolssystemet,” siger han.

Skriger på ressourcer

Domstolene har i længere tid været belastet af store sagsbunker og mangel på ressourcer. Noget, der også påvirker måden, sagerne bliver behandlet på, har Kim Haggren, direktør i Dansk Industri, tidligere fremhævet over for K-news.

Ifølge ham er konsekvenserne, at der kommer flaskehalse i retssystemet, mens de civile sager kommer bagerst i køen.

”Civile sager bør jo i den grad også ligge helt deroppe. Men når man oveni overbelaster domstolene, ved for eksempel at ligge beslag på adskillige dommere i længere perioder – i forbindelse med eksempelvis rigsretssager, høringer og kommissioner – så presser man et system, der i forvejen er presset,” har han udtalt til mediet.

Udsigt til en aftale i efteråret

Justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer i en mail til AdvokatWatch, at domstolene ”gennem længere tid desværre har været presset af for lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker”.

Han peger til gengæld på, at der med aftalen om finansloven for 2021 tilført 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023 til domstolene. Derudover blev der i sommer afsat yderligere 25,0 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022 til sagsafvikling og bunkebekæmpelse af straffesager.

”Men det er min vurdering, at der skal mere til,” skriver Nick Hækkerup, der lige før jul indgik en flerårsaftale for kriminalforsorgen og året inden en aftale for politi- og anklagemyndigheden.

Den nuværende flerårsaftale for domstolene udløber ved udgangen af 2022.

”Derfor bliver en af de vigtigste opgaver på mit bord i 2022 at sikre en solid flerårsaftale for domstolene, så der bliver skabt et grundlag for at reducere sagsbunkerne og forkorte sagsbehandlingstiderne i både civile sager og i straffesager længere ned,” skriver Hækkerup.

Det har ikke været muligt at få nøjagtige tal for Minkkommissionen for, hvor mange dommerårsværk der er blevet brugt i årets løb.

Men kommissionen oplyser over for AdvokatWatch, at formanden, som er landsdommer, har været fuldtid hele året.

Yderligere har tre landsdommere arbejdet et ukendt antal timer med den hemmelige undersøgelse af PET/FET – tal, som ikke er inkluderet i de 12 dommerårsværk.

Fynske domstole massivt ramt af coronaaflysninger i januar

Byret råber på flere ressourcer for at modstå voksende bølge af straffesager