Højesteret skal afgøre om hemmelige beskeder kan bruges som bevis
Højesteret skal nu tage stilling til, om hemmelig korrespondance på beskedtjenesten Encrochat kan bruges som bevis i en dansk straffesag.
Det oplyser advokat Peter Secher.
Han har fået tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at indbringe spørgsmålet for landets højeste retsinstans.
”Højesteret kommer til at tage stilling til, om Encrochat kan bruges som beviser i straffesager herhjemme. Det kommer til at gælde alle sager,” siger Peter Secher.
Encrochat er en krypteret og nu lukket beskedtjeneste, som det lykkedes fransk politi at infiltrere tilbage i 2020.
Politiet hackede sig ind i netværket og fik på den måde adgang til krypteret materiale, som senere er blevet brugt som beviser mod organiserede kriminelle både i Frankrig og andre lande i Europa.
Også herhjemme er kommunikation via tjenesten blevet brugt som bevis i flere straffesager, fordi dansk politi har fået korrespondancen udleveret.
Eksempelvis i en verserende sag ved Retten på Frederiksberg mod seks mænd, der anklages for drab og drabsforsøg i bandemiljøet.
Byretten sagde god for brug af beviserne fra Encrochat, og det samme gjorde landsretten. Det fik Peter Secher til som forsvarsadvokat at søge Procesbevillingsnævnet om lov til at indbringe spørgsmålet for Højesteret.
En anmodning, som nu er imødekommet.
Peter Secher er også forsvarsadvokat for to mænd, der ved Retten i Aarhus er tiltalt i en stor sag om fremstilling og besiddelse af flere hundrede kilo amfetamin på en narkofabrik ved Odder i Østjylland.
Også her spiller korrespondance fra Encrochat en rolle.
Flere forsvarsadvokater har på et retsmøde torsdag argumenteret for, at retten skal se bort fra den del af bevismaterialet, som stammer fra Encrochat.
Retten har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, men det ventes at ske på et senere retsmøde.
Problemet med den hemmelige korrespondance er ifølge forsvarsadvokaterne, at det er at sammenligne med en slags masseovervågning.
Politiet har - set med forsvarsadvokaternes briller - hacket sig ind i beskedtjenesten. Her har de kunnet følge korrespondancer og samtaler i realtid, uden at de på forhånd havde en konkret mistanke om et kriminelt forhold.
Herhjemme kræver den slags, at en dommer siger god for det, inden sådan en form for overvågning kan iværksættes.
Det er endnu uvist, hvornår Højesteret kommer med en afgørelse om brugen af Encrochat.
