Skatteministeriet anker ikke dom i langstrakt skattesag

Skatteministeriet har via Kammeradvokaten oplyst til selskabet EAC Invest, der er resterne af ØK-koncernen, at ministeriet ikke ønsker at anke landsrettens dom i den langvarige strid, hvor sejrherren er blevet repræsenteret af Gorrissen Federspiel.
Østre Landsrets afgørelse fra oktober bliver også punktum i en årelang strid mellem Skatteministeriet og det tidligere ØK, EAC Invest. | Foto: Jens Dresling
Østre Landsrets afgørelse fra oktober bliver også punktum i en årelang strid mellem Skatteministeriet og det tidligere ØK, EAC Invest. | Foto: Jens Dresling
Af MarketWire og Andreas Vestergaard

EAC Invest, der er resterne af ØK-koncernen, kan nu sætte punktum ud for en skattesag om frasolgte aktiviteter fra Plumrose i Venezuela tilbage i 2014.

Det oplyser selskabet i en meddelelse onsdag.

Det sker, efter Skatteministeriet via Kammeradvokaten har oplyst til selskabet, at ministeriet ikke ønsker at anke dommen fra Østre Landsret til Højesteret.

EAC Invest fik i oktober medhold i alle forhold i skattesagen, der dengang blev ført i landsretten, og hvor selskabet blev repræsenteret af Gorrissen Federspiel.

"Vi er lettede og utrolig glade for, at vi nu kan lægge denne langstrakte skattesag bag os og fokusere på fremtiden for EAC Invest. Jeg vil endnu en gang sige tak til tidligere adm. direktør Niels Henrik Jensen og tidligere bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen for deres arbejde og indsats i sagen."

"Det har været uvurderligt med deres vedholdende bistand," udtaler Martin Thaysen, direktør for EAC Invest, i meddelelsen.

Skattesagen var oprindeligt tre selvstændige sager vedrørende Plumrose i Venezuela, som løb fra 2008 til 2012.

EAC Invest fik i sin tid medhold i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, men dommene blev dengang anket af Skattestyrelsen.

Sagerne er blevet lagt sammen til en enkelt retssag, som altså blev behandlet i Østre Landsret tidligere på året.

Gorrissen Federspiel tager stikket hjem i langstrakt skattesag

Kammeradvokaten og Gorrissen Federspiel tørner sammen i langstrakt skattesag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også