Efter en omfattende undersøgelse af cirka 12.900 straffesager, hvor DNA-bevis har indgået, har Rigsadvokaten bedt Den Særlige Klageret om at lade en sag gå om.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

En dømt fik en straf på to års fængsel – blandt andet for en lovovertrædelse vedrørende euforiserende stoffer – hvor DNA-beviset blev tillagt betydning for domfældelsen.

Efter mere præcise undersøgelser "blev konklusionen i DNA-erklæringen imidlertid ændret", skriver politiet.

Undersøgelsen blev iværksat, efter at der blev sået tvivl om præcisionen af den model, man brugte før i tiden, hvor DNA blev sammenlignet på ti punkter.

Da DNA-profilen på den dømte blev undersøgt på 16 punkter, blev konklusionen ændret.

Det hører med til historien, at straffen på to år til den dømte var en fællesstraf. Det betyder, at den blev udmålt på grund af flere forhold og ikke kun dem, der vedrører euforiserende stoffer.

Derfor vil en eventuel frifindelse for forholdene vedrørende de euforiserende stoffer heller ikke nødvendigvis føre til en fuldkommen frifindelse af den dømte.

Forsvarsadvokater retter kritik mod mere automatiseret bødesystem

Datatilsyn giver Rigspolitiet alvorlig kritik i sag om teledata