Søik tilfreds med ny procedure uden om domstole i hvidvasksager

Efter Folketinget med den nyeste politiaftale har droppet domstolskontrollen i en potentiel hvidvasksag, er det blevet langt lettere at være Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (Søik), skriver Børsen.
Ifølge mediet er antallet af henvendelser om at tjekke private bankoplysninger – såkaldte editionssager – i nogle tilfælde fordoblet.
Chefpolitiinspektør hos Søik, Thomas Anderskov Riis, fortæller, at lovændringen klart har lettet sagsgangen.
"Både efterforskere og administrative medarbejdere, anklagere og selvfølgelig domstole aflastes ved den nye fremgangsmåde. Vi oplever, at det fungerer fint i samarbejdet med bankerne, der ofte kan levere oplysningerne meget hurtigt – nogle gange samme dag," udtaler Thomas Anderskov Riis i en skriftlig kommentar til Børsen.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)
Dommere kritiserer politiets adgang til bankoplysninger
Politiet tjekker flere bankkonti efter droppet krav om dommerkendelse i hvidvasksager