Det vil tage næsten fem år at få behandlet en af de største retssager om tab i banker under finanskrisen ved Højesteret.

I december 2017 blev en dom afsagt af Østre Landsret mod ledelsen i Roskilde Bank anket til landets øverste retsinstans. Her er det nu besluttet, at retsmøderne skal afholdes i november 2022.

Sagsøgeren er Finansiel Stabilitet (FS), som er det statslige selskab, der overtager banker i nød.

Oprindeligt lød påstanden, at der skulle erstattes tab på i alt en milliard kroner. Landsretten afsagde dom om frifindelse i november 2017.

"Vi finder, at banken på nogle punkter har været drevet på en letsindig måde. Men at man handler letsindigt betyder ikke, at man kan gøres erstatningsansvarlig," sagde retsformanden dengang.

Derefter ankede Finansiel Stabilitet til Højesteret og nedsatte samtidig kravet til 375 millioner kroner.

Blandt de frifundne var den tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen. Hans advokat er Arvid Andersen. Om sagsbehandlingstiden siger han:

"Der har ikke været stor fremdrift i sagen. Det er ret uforståeligt, men umiddelbart kan jeg ikke se en enkel forklaring på det. Fem år ved én retsinstans er usædvanlig lang tid," siger han.

Over for Ritzau ønsker hverken FS eller Højesteret at kommentere årsagen til det langvarige forløb, som blandt andet har involveret spørgsmål om syn og skøn – altså en udtalelse fra sagkyndige.

Roskilde Bank, som var en af de største provinsbanker, gik konkurs i august 2008. Tabene var cirka ti milliarder kroner.

Særligt var engagementerne med fire ejendomsudviklere dyre.

I forbindelse med beslutningen om at anke frifindelsen sagde direktør i FS, Henrik Bjerre-Nielsen, at landsretten havde været tæt på at give erstatning.

"Men vi havde ikke dokumenteret vores tab korrekt. Det har vi tænkt os at gøre denne her gang, og så forventer vi også et andet resultat," udtalte han.

Blandt andet har det statslige selskab hævdet, at ledelsen handlede ansvarspådragende ved salg af aktier i banken til egne kunder.

I alt har FS anlagt ni retssager mod ledelsen i krakkede pengeinstitutter. Det er blevet til flere markante nederlag, og kun i et par sager er der vundet betydelige beløb – 225 millioner kroner i sagen om Amagerbanken og 150 millioner kroner i sagen om Eik Banki.

Opgøret har været dyrt. De akkumulerede sagsomkostninger udgør 861 millioner kroner, fremgår det af årsrapporten for 2020. Ud over sagen om Roskilde Bank skal Højesteret tage stilling til sagerne vedrørende Ebh Bank og Løkken Sparekasse.

Rigsret kan forsinke Højesterets arbejde ind i 2023

Advokatregning i sag mod Roskilde Bank-ledelse holdes hemmelig