Domstole mangler personer med arbejderbaggrund til at dømme

Det er hovedsageligt folk med lange uddannelser, der som domsmænd og nævninge afgør sager ved de danske domstole, og det er et problem, mener advokat og formand for Retspolitisk Forening.
"Det må ikke ende med, at det er eliten, der sidder og dømmer i byretter og landsretter," siger advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening. | Foto: Benjamin Nørskov/JPA
"Det må ikke ende med, at det er eliten, der sidder og dømmer i byretter og landsretter," siger advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening. | Foto: Benjamin Nørskov/JPA

Der er for få faglærte og ufaglærte, der fungerer som domsmænd og nævninge i de danske retssale, viser en undersøgelse fra Justitsministeriet ifølge Fagbladet 3F.

Til gengæld er folk med lange og mellemlange videregående uddannelser overrepræsenterede. Det samme er ledere, og skævheden er et problem, mener advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening.

"Det må ikke ende med, at det er eliten, der sidder og dømmer i byretter og landsretter. Det skal ikke være Overdanmark, der straffer Underdanmark," siger Bjørn Elmquist til Fagbladet 3F.

Fra politisk side er det bestemt, at domsmænd og nævninge skal være repræsentative for befolkningen ud fra en række parametre som køn, aldersgrupper, indvandrere og efterkommere, men reglerne dikterer ikke direkte, at der også skal være repræsentativitet med hensyn til uddannelse og job.

Regeringen vil forenkle retsafgiften og gøre det billigere at anlægge store sager

Corona sætter sit præg i retssalene – men advokater forventer ikke ny nedlukning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også