Det stigende smittetal og skærpede coronarestriktioner sætter sit præg på domstolene, hvor der blandt andet er lagt op til øget krav om mundbind.

I foråret førte cornasmitten også til, at domstolene blev sat på nødberedskab, men advokaterne forventer ikke, at den nye smittebølge vil føre til endnu en nedlukning af retterne.

"Offeret er for stort ved at lukke ned," siger Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, til AdvokatWatch.

Samme vurdering lyder fra Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

"Jeg tror ikke, vi får en ny nedlukning. Det virker som om, der er rimelig godt styr på situationen i retterne. Og så tror jeg, at domstolene i denne omgang holder mere i hævd, at de selv bestemmer, om de skal lukke, og at det ikke er regeringen, der bestemmer det," siger hun.

I kølvandet på nedlukningen i foråret har der været heftig kritik af, at regeringen har overtrådt magtens tredeling ved at blande sig for meget i domstolenes arbejde.

Utryghed blandt advokater

Kristian Mølgaard mener, at behovet for at komme sagspuklerne til livs og erfaringerne fra foråret betyder, at domstolene prioriterer at køre videre.

"Det er nødvendigt, at man kører videre og løser mest muligt bedst muligt, og det kræver medvirken fra alle sider. Men selvfølgelig skal der også tages hensyn til, at det foregår sundhedsmæssigt forsvarligt," siger Kristian Mølgaard.

Netop det sundhedsmæssigt forsvarlige er en balancegang, retterne i øjeblikket forsøger at finde. Således er domstolene ikke omfattet af det sænkede forsamlingsforbud, hvilket i starten af ugen førte til utryghed blandt advokater.

Retten i Odense havde i en stor våben- og narkosag samlet 50 mennesker i et retslokale, hvilket fik advokaterne til at udtrykke bekymring for smitte. Sundhedsmyndighederne har ifølge Fyns Amts Avis ikke ressourcer til at tjekke forholdene, som siden er blevet forbedret med øget brug af mundbind og håndsprit.

"Jeg oplever ikke en generel bekymring for at passe arbejdet, men jeg er sikker på, at forsvarsadvokater ligesom alle andre oplever en bekymring i forhold til de stigende smittetal, og hvad de betyder for vores mulighed for at udføre jobbet så forsvarligt som muligt," siger Kristian Mølgaard.

"Det er åbenbart, at det er problematisk i større sager med mange aktører," tilføjer han.

Dommere bestemmer i retslokalet

Retten på Frederiksberg har ligesom Retten i Odense øget fokus på blandt andet brug af mundbind, fortæller retspræsident Christian Lundblad.

Fra på torsdag skal alle således have mundbind på i gangarealer, reception og så videre. Inde i retslokalerne er det dommeren, der bestemmer.

"Vidner og advokater vil nok som udgangspunkt ikke have mundbind på, når de skal sige noget. Det handler dels om, at mundbind begrænser, hvor tydeligt man kan tale. Og så handler det også om, at hvis man skal vurdere et vidnes troværdighed, kan det være nødvendigt at fjerne mundbindet," siger Christian Lundblad.

Hvis dommeren tillader det, kan vidner, der er utrygge ved smitterisikoen, få lov at afgive forklaring med mundbind. Der er i det hele taget kommet en øget fleksibilitet i retterne på grund af corona, forklarer retspræsidenten.

"Der er allerede sket meget i forhold til før corona. Vi er i dag meget mere fleksible i forhold til at behandle sager på et skriftligt grundlag, og jeg har selv lige haft en sag, hvor advokaten var syg og derfor var med over video," siger Christian Lundblad.

Det er dog uundgåeligt, at coronaen fører til udsættelser, hvilket forsvarsadvokaterne også oplever.

"Jeg er bekendt med, at coronasygemeldinger og meddelelser om karantæne og eventuel smitte har ført til udsættelser, men jeg er ikke fuldt ud orienteret om, i hvilket omfang udsættelserne er baseret på det ene eller det andet," siger Kristian Mølgaard.

Forbereder sig på det værste

Indtil videre kører retssystemet videre ved hjælp af håndsprit, mundbind, afstand og en enkelt udsættelse hist og her. Men hvorvidt domstolene på et senere tidspunkt er nødt til at tage yderligere restriktioner i brug, tør Christian Lundblad ikke spå om.

"Jeg tør ikke sige, i hvor stor udstrækning vi vil have fysiske retsmøder om en måned. Vi følger udviklingen tæt, og så er vi klar til at agere derefter. Vi har en krisestab, som forbereder sig på det værste," siger retspræsidenten og tilføjer:

"Vores samfund forudsætter, at vi har nogle domstole, der fungerer, så vi kan ikke lukke dem helt. Men vi vurderer selvfølgelig løbende, hvordan vi skal arbejde."

AdvokatWatch har spurgt Domstolsstyrelsen om, hvad man gør fra centralt hold i forhold til det stigende smittetryk, og hvorvidt styrelsen forbereder endnu en nedlukning af domstolene. Domstolsstyrelsen er ikke vendt tilbage med et svar inden deadline, men henviser til en nyhed på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det, at kravet om mundbind i offentlige bygninger ikke omfatter domstolene, men at Domstolsstyrelsen sammen med en række retspræsidenter og Dommerforeningens formand er blevet enige om at anbefale, at der fra 29. oktober anvendes mundbind eller visir i retternes offentligt tilgængelige gang- og ventearealer.

Styrelsen slår dog fast, at det er den enkelte præsident, der beslutter, om der skal bæres mundbind i retsbygningen, og det er dommeren eller retsformanden, der i de enkelte sager konkret tager stilling til, om der kan eller skal bæres mundbind inde i retssalen.

(Artiklen er opdateret kl. 11.59 med oplysninger om, at Domstolsstyrelsen anbefaler brug af mundbind.)

Nedlukning af domstole under coronakrisen får hård kritik efter nye oplysninger

Sundhedsstyrelsen skipper coronatjek i retslokale

Domstole undtaget fra sænket forsamlingsforbud