Landsret rokker ved fængslers brug af straf til indsatte
Fængslernes grundlag for at sætte afsonere i strafcelle er i en række tilfælde tilsyneladende ikke lovligt.
En kendelse fra Vestre Landsret om en konkret sag rokker ved en mangeårig praksis, som Kriminalforsorgen har haft, vurderer advokatfirmaet Bonnez & Ziebe.
Sagen drejer sig om, at en indsat i Renbæk Fængsel, der ligger ved Skærbæk, blev sat i en strafcelle i 12 dage.
Manden havde truet en medarbejder, mente fængslet. I et ophidset tonefald havde han spurgt den ansatte, hvordan hans familie havde det, ligesom han havde taget et skridt frem.
De 12 dage i strafcelle blev begrundet med, at han havde overtrådt straffelovgivningen.
Senere opgav politiet imidlertid en sigtelse. Der var ikke bevis til at køre en straffesag om trusler.
Alligevel ville fængslet og Kriminalforsorgen ikke bagefter ophæve sin tidligere afgørelse om strafcelle, som i øvrigt også havde den virkning, at den indsatte i flere måneder blev nægtet udgang.
Det er denne afvisning af at trække i land og rette ind efter politiets vurdering, som Vestre Landsret har taget stilling til.
Dommerne konkluderer, at der ikke var grundlag for at idømme den indsatte strafcelle.
Derfor skal Kriminalforsorgen anerkende, at afgørelsen er ugyldig. Den skal ophæves, fremgår det af landsrettens kendelse.
Det er advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen, der har ført sagen ved landsretten, og han har især slået på, at Kriminalforsorgens praksis er i strid med menneskerettighederne.
"For mig virker det logisk, at Kriminalforsorgen genovervejer og annullerer afgørelser om strafcelle, hvis politiet siger, at der ikke kan føres en straffesag," siger han.
Afgørelsen bør medføre, at mange tidligere afgørelser skal vurderes igen, mener han.
"De er nødt til at tage sagerne op igen. Her i landet kan det ikke være en myndighed selv, der afgør, om der er sket en overtrædelse af straffeloven."
"Den afgørelse ligger i sidste ende hos domstolene efter tiltale rejst af anklagemyndigheden og under iagttagelse af de retsgarantier, en borger har, når han anklages for et strafbart forhold," siger Frederik Blicher Jepsen.
Efter nederlaget har Kriminalforsorgen ansøgt om at få indbragt sagen for Højesteret, fordi den har principiel karakter, oplyser Frederik Blicher Jepsen.
I øvrigt har domstolene haft forskellige vurderinger af forløbet.
I første omgang blev Kriminalforsorgens håndtering således godkendt af Retten i Horsens. Byretten mente, at fængslet oprindeligt havde tilstrækkeligt grundlag for at mene, at den ansatte var blevet truet.
Sidste år blev strafcelle brugt cirka 4400 gange. Det maksimale ophold i en strafcelle er fire uger. En stor del af sagerne skyldes fund af for eksempel mobiltelefoner i cellerne, fremgår af en statistik fra Kriminalforsorgen.
Den første sag om svindel med hjælpepakker skal videre til landsretten
