AdvokatWatch

Længe ventet sag om fusk med fiskekvoter åbnes efter nytår

En nordjysk storfisker og en advokat er blandt de tiltalte i fiskekvotesag, hvor 232 millioner kroner kræves konfiskeret.

Der er reserveret 29 dage til retssagen, som skal køre ved Retten i Holstebro. | Foto: Ernst van Norde

En mistanke om urent trav i fiskeribranchen førte i 2017 til, at en række såkaldte kvotekonger fra Nordjylland blev meldt til politiet.

Sagen drejede sig blandt andet om ulovlig overdragelse af fiskekvoter.

Efter et par års efterforskning og juridisk forberedelse er den omfattende – og meget omtalte – sag klar til at komme for retten.

Retten i Holstebro tager hul på sagen efter nytår, fortæller senioranklager Ane Kallmeyer fra Bagmandspolitiet (SØIK), som har rejst tiltale i sagen.

Der er reserveret 29 dage til retssagen, som vil blive afviklet gennem næsten et halvt år. Første retsdag er 14. januar 2021, og den sidste dag bliver efter planen 24. juni. Flere datoer er dog afsat som reservedage.

De indledende sigtelser har ikke alle medført tiltalerejsning. I den endelige sag er i alt ti personer tiltalt. Blandt dem er Danmarks rigeste fisker, Henning Kjeldsen, som menes at være hovedmand i foretagendet.

Derudover er en advokat, en revisor og flere påståede stråmænd tiltalt.

De er mistænkt for brud på reglerne om kvotekoncentration.

Fiskekvoter skal forhindre, at enkelte, pengestærke fiskere sætter sig på hovedparten af fiskeriet i danske farvande.

Der er derfor et loft over, hvor mange kvoter af forskellige typer fisk – eksempelvis sild, makrel eller torsk – som hver fisker må fange på et år.

Men for at omgås reglerne har Henning Kjeldsen efter Bagmandspolitiets opfattelse indsat stråmænd i en række selskaber for at få del i flere fiskekvoter, end hans egen fiskevirksomhed var berettiget til.

Storfiskeren – eller kvotekongen, som han også kaldes – menes at være den reelle ejer af selskaberne, hvor andre personer altså skal have været indsat som direktører på papiret.

Anklagemyndigheden kræver en bødestraf på et foreløbig ukendt beløb samt konfiskation af 232 millioner kroner.

Det er det beløb, som Bagmandspolitiet mener, er kommet ud af den påståede forbrydelse.

Danske Advokater efter nye møgsager: "Hver gang det sker, bliver vejen lidt længere"

Advokat blandt ti tiltalte i sag om fusk med fiskekvoter 

Mere fra AdvokatWatch

Firmaer tørner sammen i strid om ordet "legaltech"

”Jeg troede lidt, det var en joke,” siger medstifter af firma, der er sagsøgt for at bruge ordet ”legaltech”. Sagen, der i øjeblikket kører ved Sø- og Handelsretten, kan få betydning for resten af branchen, vurderer advokat med speciale i immaterialret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier