Snart lyder fløjten, der signalerer, at den næste store bunke arbejdspladser skal have etableret en whistleblowerordning, og situationen op mod deadline minder ifølge flere advokater om perioden op til GDPR-reglernes omfattende indtog i maj 2018.

”Jeg har hjulpet mange virksomheder i forbindelse med GDPR, og vi skulle tæt på reglernes ikrafttræden, før folk for alvor handlede på det, og det er den samme fornemmelse, jeg har nu,” siger Gabriel Martiny, der er partner i afdelingen for arbejds- og ansættelsesret hos WTC Advokaterne, til AdvokatWatch.

”Der er mange i SMV-segmentet, der stadig ikke har etableret en whistleblowerordning, og jeg tror, der er rigtig mange, der er bagud,” forklarer han.

Den betragtning deler Kasia Torian, stifter og formand for Danmarks Whistleblowerforening. Hun vil ”vove at påstå, at der er mange af de virksomheder, som nu bliver omfattet af reglerne, der stadig ikke ved, at de skal have en whistleblowerordning, så de får rigtig travlt.”

”Det minder om opløbet til GDPR-reglerne i maj 2018, hvor alle skulle have det på plads lige inden lukketid.” 

”Alle var heller ikke på plads med for eksempel risikovurderinger og databehandleraftaler, da de regler fandt anvendelse. Det bliver det samme med whistleblowerordningerne. Der vil være nogle virksomheder, som ikke er klar til at administrere indberetninger,” siger advokaten, der tidligere i år skiftede fra Lundgrens til Institut for Cyber Risk.

Aftale med jyske advokater

Senest 17. december 2023 skal alle virksomheder med 50-249 ansatte have installeret whistleblowerordninger, ligesom arbejdsgivere med mere end 250 medarbejdere skulle inden 17. december 2021.

Derfor sætter AdvokatWatch nu i en række artikler på ny fokus på området – ligesom det var tilfældet i forbindelse med den første deadline for to år siden.

Mange advokatfirmaer byder sig således til på den nye markedsplads, der stammer fra et EU-direktiv i 2019, og som i første omgang forpligtede større private virksomheder og store dele af den offentlige forvaltning til at oprette whistleblowerordninger.

Frem mod fristen i 2021 konkurrerede både advokater, men også for eksempel revisorer blandt andet om kommunernes gunst. De fleste valgte imidlertid at løse opgaven selv, mens 28 kommuner pegede på et advokatfirma, viste en opgørelse, som AdvokatWatch lavede blandt landets 98 kommuner dengang. 

Nu er turen så kommet til de lidt mindre arbejdspladser. Hos erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, melder chefjurist Jeppe Rosenmejer dog ikke om panik før lukketid.

”Men jeg har fået flere henvendelser (ang. whistleblowerordninger, red.) hen over efteråret, end jeg nogensinde har fået før,” siger han.

SMVdanmark har indgået en aftale med jyske Lou Advokater, der betyder, at organisationens medlemmer kan købe en whistleblowerordning hos advokatfirmaet for 100 kr. om måneden, og de har orienteret deres medlemmer om både de nye regler og tilbuddet via Lou Advokater – også til dem, der ikke bliver omfattet af lovmæssige krav.

”Det har vi primært gjort i vores nyhedsbreve, og det er sådan set også det, vi kan gøre. Det er op til virksomhederne selv at lave aftalerne. Vi kan orientere om reglerne og have et værktøj til rådighed, og det har vi sørget for,” forklarer Jeppe Rosenmejer.

Tæppebombet af rådgivere

En hurtig søgning i virksomhedsregistret viser, at der er godt 1000 virksomheder med mere end 250 ansatte, mens der er over 6000 virksomheder, hvor der er registreret mellem 50 og 249 ansatte.

Det er med andre ord en noget større klump, og der er altså stadig opgaver at hente på opløbsstrækningen. 

”Der er helt bestemt stadig nogen, der ikke er i mål, og vi får stadig mange henvendelser. Jeg forventer derfor at få flere kunder på over de næste par uger,” siger Nikolaj Juhl Hansen, advokat og partner hos Dreiststorgaard.

Han tror dog, at der er mange virksomheder, der er blevet opmærksomme på, at de har et problem via nyhedsbreve ”i hobetal” fra både advokat- og revisionshuse.

”Der er desuden mange, der holder foredrag om de her regler i alle mulige forskellige erhvervsfora, så jeg tænker, man efterhånden har gjort mange opmærksomme på det,” siger Nikolaj Juhl Hansen. 

”For nogle virksomheder kommer det som en overraskelse, at man tæller hoveder og ikke fuldtidsansatte i forhold til, om de bliver omfattet af reglerne eller ej,” fortæller han.

Kan straffes med bøde

Advokatfirmaet Clemens i Aarhus har også snøren ude i whistleblowerdammen. 

”Selvfølgelig er der altid nogen, som ikke er i mål, men jeg ved ikke, om det ligefrem er panik før lukketid, eller om virksomhederne bare ikke har forholdt sig til det før nu, hvor der er deadline,” siger partner Camilla Sand Fink, der forventer ”en lille smule mere aktivitet” frem til deadline.

”De sidste to-tre måneder har vi fået flere henvendelser og flere virksomheder, der er på udkig efter en ordning,” siger advokaten.

Det er ifølge Kasia Torian fra Danmarks Whistleblowerforening Datatilsynets opgave at føre tilsyn, hvis der behandles personoplysninger i forbindelse med en indberetning. 

Inspicerer de en virksomhed, der ikke har en whistleblowerordning, selv om de er omfattet af reglerne, kan det straffes med bøde, forklarer hun.