Landsret tillader nye beviser i Samsam-sag

Kammeradvokaten protesterer ikke mod nye beviser, men vil have indskrænket, hvad advokatvidne må spørges om.
Advokat Erbil Kaya har fået lov af Østre Landsret til at føre to nye beviser i sagen, som terrordømte Ahmed Samsam har anlagt mod de danske efterretningstjenester. | Foto: Stine Bidstrup
Advokat Erbil Kaya har fået lov af Østre Landsret til at føre to nye beviser i sagen, som terrordømte Ahmed Samsam har anlagt mod de danske efterretningstjenester. | Foto: Stine Bidstrup
af ritzau

Østre Landsret har nikket ja til, at advokat Erbil Kaya må føre to nye beviser i sagen, hvor den terrordømte Ahmed Samsam har sagsøgt de danske efterretningstjenester i sine bestræbelser på at blive renset.

Det oplyser retsformand Steen Mejer tirsdag.

”Der er ikke protesteret imod det, og landsretten vil ikke af egen drift afskære fremlæggelsen af dem,” lyder det fra Steen Mejer.

Erbil Kaya bad fredag i sidste uge om lov til at fremlægge to nye beviser i sagen. Dels vil han fremlægge et dokument, som han har fået gennem en aktindsigt hos Udenrigsministeriet. Dels en artikel fra DR, som fejer en af præmisserne i den spanske dom af banen.

Aktindsigten fra udenrigsministeriet handler om de diplomatiske forbindelser, der har været i forbindelse med Ahmed Samsams sag i Spanien, og angiveligt skulle PET være nævnt flere gange.

Advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten, som repræsenterer efterretningstjenesterne PET og FE, som er sagsøgt i sagen med et krav om, at de skal anerkende, at Samsam var agent, havde mulighed for at protestere mod Erbil Kayas anmodning. Men det har han ikke gjort.

Til gengæld har han protesteret mod, at Erbil Kaya skal have lov til at afhøre Samsams tidligere advokat, Thomas Brædder, efter forgodtbefindende.

Thomas Brædder er indkaldt til at afgive forklaring som vidne tirsdag eftermiddag, men først skal det afklares, om der skal sættes nogle rammer for, hvilke spørgsmål Erbil Kaya må stille.

Thomas Brædder har blandt andet deltaget i nogle forhandlingsmøder mellem Ahmed Samsam og efterretningstjenesterne. Forhandlinger, som der ikke mundede ud i noget resultat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter