Minkopgør på vej: Flere advokatfirmaer skal op imod statens foretrukne advokat

”Det er ikke noget, man beskæftiger sig med hver dag,” siger partner hos Interlex Advokater, der fører an i én ud af tre konkrete retssager mod Fødevarestyrelsen i kølvandet på minksagen.
De døde mink blev hældt i massegrave, efter regeringen 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark af hensyn til folkesundheden skulle aflives. | Foto: Jacob Ehrbahn
De døde mink blev hældt i massegrave, efter regeringen 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark af hensyn til folkesundheden skulle aflives. | Foto: Jacob Ehrbahn

Konturerne begynder at tegne sig på det retslige efterspil af minkskandalen, og en række advokatfirmaer gør klar til at krydse klinger i retslokalerne. 

Mere end to år efter den ulovlige aflivning af landets minkbesætninger er der anlagt tre retssager mod Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet, hvor ansvaret er blevet placeret.

Det viser en aktindsigt, som AdvokatWatchs søstermedie AgriWatch har fået.

Den ene af sagerne er anlagt af Bæredygtigt Landbrug og går på et spørgsmål om krænkelse af menneskerettigheder. 

”Det er ikke noget, man beskæftiger sig med hver dag,” siger Gert Lund, partner hos Interlex Advokater, der fører sagen for brancheforeningen, til AdvokatWatch. 

Den anden sag er en kumulation af ti stævninger fra ti minkavlere vedrørende skindværdien på mink, som Hjulmandkaptain, der var blandt de første advokatfirmaer på banen i minksagen, skal føre ved Retten i Hjørring med partner Søren Nørgaard Sørensen som spydspids. 

Sagen er berammet til marts 2024. 

Uenighed om skindværdien, der har betydning for den erstatning, som avlerne kan se frem til, er også kernen i den tredje og sidste sag, som Mazanti-Andersen skal føre på vegne af en række mink-brancheforeninger ved Retten i Glostrup. 

Her er det med partner Lise Høgh i front. Hun repræsenterer blandt andre Dansk Pelsdyravlsforening og Kopenhagen Fur.

Omvendt har Fødevarestyrelsen søgt hjælp hos statens foretrukne advokat i form af Kammeradvokaten, hvor partner Sune Fugleholm er sat ind til at styre slagets gang i samtlige sager. 

Flere retssager kan være på vej

Advokatfirmaernes interesse for mink steg mærkbart i kølvandet på minksagen, der er uden historisk fortilfælde, og juraprofessor Frederik Waage forventede ligesom blandt andre Henrik Rothe, tidligere retspræsident ved Sø- og Handelsretten, et retsligt efterspil.

”Det er første gang, vi ser et helt erhverv blive lukket ned. Vi må se, hvad det ender med, men jeg har svært ved at tro, at det ikke ender i en række retssager,” sagde Frederik Waage til AdvokatWatch i november 2020

Han fungerer netop nu som konstitueret landsdommer, hvorfor han ikke kan udtale sig om det aktuelle øjebliksbillede.

Det kan nemlig være svært at vide, præcist hvor de tre konkrete retssager lægger sig i hele det juridiske efterspil oven på minksagen, og hvor meget mere der kan være på vej.

Det forklarer Sander Jacobsen, direktør for avlerforhold hos Kopenhagen Fur. Han forestiller sig, at det videre forløb kommer til at handle om det milliardstore taksationsspørgsmål, hvor mere end 1200 minkavlere afventer en samlet erstatning på anslået knap 19 mia. kr.

”Parterne er enten avlerne eller Fødevarestyrelsen, som er modpart, og de kan anke, hvis de ikke er tilfredse med taksationerne, og så er der potentiale for, at man kommer ind i et retssagsforløb,” siger han. 

Hos Interlex Advokater, der har landbrug blandt sine kerneområder, pointerer Gert Lund da også, at sagen for Bæredygtigt Landbrug, som også skal køre ved Retten i Glostrup, netop ikke handler om erstatning, men derimod er et spørgsmål om krænkelse af menneskerettigheder.

”Det er en godtgørelse, man kræver for krænkelsen, som man mener, man har været udsat for,” forklarer advokaten. 

En usædvanlig sag

Bæredygtigt Landbrug repræsenterer i alt tre tidligere avlere i sagen. Der er nedlagt to påstande i stævningen. 

Den ene går på, at Fødevarestyrelsen tilpligtes at anerkende, at påbuddet om at slå minkene ihjel udgør en krænkelse af de europæiske menneskerettighedskonventioner, mens den anden påstand går på en godtgørelse på 17.000 kr. til hver af sagsøgerne for den påståede krænkelse. 

”Det handler simpelthen om, at avlerne mener, at de er blevet krænket, og det vil de ikke finde sig i. De føler efterhånden, at alle har vasket deres hænder, og ingen tager skylden for det, der er sket,” siger Gert Lund. 

Mens daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) gik af som følge af skandalen, har konsekvenserne derudover været til at overse, selv om Minkkommissionen i sin beretning kom med kras kritik af både regeringen og embedsværket

Gert Lund beskriver søgsmålet som en usædvanlig sag.

”Jeg har i hvert fald ikke haft sager om det tidligere. Det er heldigvis ikke noget, som mig bekendt sker særlig ofte.” 

Sagen er endnu ikke berammet ved Retten i Glostrup, men Gert Lund vil skyde på, at der skal bruges halvanden retsdag til afviklingen. Allerede nu fylder sagen dog hos både ham og hans Interlex-kollega, advokat Jacob Pedersen.

”Det er lidt anderlededes at skulle finde retspraksis og så videre vedrørende den europæiske menneskerettighedskonvention, for der skal man kigge lidt ud over landets grænser for at finde ud af, hvad der ellers er sket.” 

Mens sagens karakter skiller sig ud, vil salæret dog ikke umiddelbart været noget at skrive hjem om, lyder det fra Gert Lund.

Turboordning

Ud over retssager ligger der også en omfattende opgave for advokater i at rådgive minkavlerne i forbindelse med deres individuelle erstatninger som følge af ekspropriationen.

I spørgsmålet om takseringen af erstatninger til avlerne, der på sigt kan give anledning til endnu flere retssager, har Fødevarestyrelsen foreløbig udbetalt 6,7 ud af 18,8 mia. kr. i erstatning.

Erstatningerne sker igennem det såkaldte Minksekretariat, hvor Kammeradvokaten også her er hyret ind for at få mere tempo på arbejdet. 

Dertil er blevet oprettet en såkaldt fast track-ordning, der skal gøre det hurtigere for avlere at modtage erstatning. Det er dog betinget af, at man vælger regeringens model for en hurtigere erstatning og giver afkald på klagemuligheder. 

På den måde kan de se frem til at få udbetalt pengene senest i midten af 2024 mod tidligere oplyst senest ved udgangen af 2027, hvilket ifølge Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur, også kan betyde kortere kø for dem, der ikke vælger regeringens turboordning.

”Jeg tror på og har tillid til, at for eksempel en fast track-ordning, der vel at mærke bliver strikket rigtigt sammen, kan få en stor del af avlerne til at anvende den vej,” udtalte han ifølge Ritzau i en skriftlig kommentar i slutningen af april.

Lise Høgh fra Mazanti-Andersen er ikke vendt tilbage trods gentagne henvendelser fra AdvokatWatch, mens Hjulmandkaptain og Kammeradvokaten ikke har ønsket at udtale sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter