Landbrugsstyrelsen har fået millionregning fra Kammeradvokaten

Eksterne advokater har undersøgt 127 sager, hvor der var mistanke om svindel med støttekroner fra EU. Kun én landmand er indtil nu blevet dømt. 
Kammeradvokaten har gennemgået 127 sager, hvor der ifølge Landbrugsstyrelsen var mistanke om fusk med EU-støtte. | Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix
Kammeradvokaten har gennemgået 127 sager, hvor der ifølge Landbrugsstyrelsen var mistanke om fusk med EU-støtte. | Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix

Landbrugsstyrelsen har fået juridisk hjælp til at vurdere en række sager, hvor landmænd var mistænkt for fusk med EU-støtte til miljø og dyrevelfærd. 

Det har ifølge Avisen Danmark medført en regning på 6,6 mio. kr. fra Kammeradvokaten for gennemgang af sager i perioden 12. november 2019 til 16. december 2022.

Ifølge mediet er der tale om 127 sager, hvoraf 85 nu er færdigefterforsket af politiet. 83 af sagerne er blevet droppet, mens én landmand er blevet i dømt fire måneder betinget fængsel. Politiet forventer at rejse tiltale i yderligere én sag.

Hverken Landbrugsstyrelsen eller Kammeradvokaten har ønsket at udtale sig om forløbet til Avisen Danmark. 

Styrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at:

”det er almen praksis, at Landbrugsstyrelsen, såfremt vi har behov for juridiske vurderinger eller bistand, benytter Kammeradvokaten. Prissætningen for Kammeradvokatens ydelser sker efter Kammeradvokataftalen, som indgås mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet. Det er herefter op til politiet og anklagemyndigheden at vurdere, om der (...) er grundlag for at rejse en straffesag.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter