Det er ikke længere nok at sige, at man er grøn, social eller organisatorisk bæredygtig. Konkrete tiltag skal følge med, hvis man skal hamle op med de nye EU-standarder, der i disse år strømmer ud fra Bruxelles.

Derfor vil de nye regler for ESG (environmental, social, governance), der fokuserer på dokumentation for bæredygtig omstilling, formentlig flyve til tops på europæiske virksomheders dagsordner i de kommende år.

Men hvordan kan virksomhederne efterleve et juridisk kodeks, der er så komplekst, at hvidvaskreglerne og GDPR blegner i skyggen af det? Og hvordan kan advokatvirksomheder forberede sig på et nyt og potentielt svulstigt forretningsområde?

AdvokatWatch sætter den kommende tid fokus på området og har blandt andet talt med advokatfirmaer, der, allerede inden EU-reglerne er gennemført, satser benhårdt på rådgivning inden for ESG.

Poul Schmith/Kammeradvokaten er en af de virksomheder, der med partner Line Berg Madsen i spidsen, allerede nu har gjort bæredygtighedslovgivning til et forretningsben.

”Problemet er, at hvis man venter, fordi man gerne vil se, præcist hvordan de her regler og standarder ser ud, så får man meget kort tid til at implementere dem, og det bliver både ressourcemæssigt og tidsmæssigt meget vanskeligt at nå i mål med en god implementering,” lyder det fra Line Berg Madsen, der med speciale i rådgivning inden for ESG-compliance og ansvarlige investeringer ser et stort potentiale i de nye regler.

”Man snakker om en tsunami af regler, der er ved at blive bygget op. Hvis man ikke har forberedt sig og står langt nede på stigen, så risikerer man at blive skyllet væk.”

En ydelse hos Kammeradvokaten

Hos Kammeradvokaten, der har domiciler i København og Aarhus, har man oprettet en ydelse, hvor en del af firmaets jurister arbejder intensivt med ESG-området.

”Men fordi vi også arbejder på en del tværfaglige projekter, kan det være svært at sige et præcist antal. Jeg vil skyde på, at vi på en hvilken som helst given dag nok har omkring 75 jurister, der arbejder med ESG,” siger Line Beg Madsen og forklarer, at firmaet bemander ESG-opgaver afhængigt af, om der er tale om det offentlige eller private område og afhængigt af branche.

Selv påpeger hun, at Kammeradvokaten er first movers på området.

”Vi har jo været ude ret tidligt i agendaen, og vi har da også satset helhjertet på at gå ud og oplyse om de nye ESG-regler tidligt,” siger hun og fortsætter:

”Da jeg startede hos Poul Schmith for 1,5 år siden, var vi helt enige om, at det var noget, som vi ville brede ud, og som går på tværs af forskellige områder. Det er vigtigt, fordi det tager så lang tid at implementere på kundesiden på grund af kompleksiteten, men selvfølgelig er der også forretning i det. Vi mener, vi er gode til at rådgive på området.”

Nyt marked for advokatfirmaer

Linda Nielsen er professor i globaliseringsret og finansret på Københavns Universitet og specialiseret inden for social ansvarlighed (CSR) og ESG-området.

Hun er enig i, at der er forretning for rådgivere i den nye lovgivning.

”For advokaterne vil det betyde masser af arbejde i fremtiden,” siger hun og fortsætter:

”Det her område er ikke noget, man lige kommer ind i, og det er jo en af pointerne. Virksomhederne ved slet ikke, hvor stort det her er. De allerstørste virksomheder er godt med, men der er masser af steder, hvor det her kan komme som en overraskelse.”

Af samme grund har Juridisk Fakultet på Københavns Universitet i samarbejde med netop Kammeradvokaten og The Footprint Firm oprettet ESG Academy, hvor de uddanner bestyrelser i at forstå ESG-reglerne.

”Det er netop i erkendelse af, at det bliver stort, og der er brug for oprustning og varieret viden på området.”

Særligt SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder) kan blive et stort forretningsområde for advokater, påpeger hun.

”Der bliver både brug for rådgivning til de store virksomheder, men også til SMV’erne, der især har brug for hjælp. Vi har mange SMV’ere herhjemme, og det er vigtigt, at der findes rådgivning, der er gearet til dem. De har brug for noget, der er enkelt og ikke for bekosteligt.”

Fra Paris-aftale til konkret lovgivning

ESG er et begreb, som stadig er nyt for mange.

E’et (environment) fik lovgivningsmæssigt fokus på klimaet i 2015-16 med Paris-aftalen, der satte en ambition om en mere grøn fremtid med begrænsning af den globale opvarmning og mindre udledning af CO2 og andre drivhusgasser blandt FN’s medlemslande.

Efterfølgende kom klimalovene om neutralitet i 2050, hvor ambitionen fra Danmarks side lød på en 70 pct. reduktionsmålsætning i 2030, og for EU’s vedkommende en 55 pct. reduktion i 2030 – det såkaldte Fit for 55. De planer blev fulgt op af EU Green Deal i 2020, som sætter rammerne for det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Fra EU’s side ønskede man at motivere de finansielle markeder til især at fokusere på investeringer i bæredygtige aktiver, og med den såkaldte Taksonomiforordning og Disclosureforordningen (SFDR) blev det ønske gjort konkret.

Line Berg Madsen forklarer, at der er tale om forordninger med fokus på transparens.

”Der sættes ikke specifikke tærskelværdier for et bestemt antal grønne aktiver i et eller andet årstal. Det er mere for at sige, hvor meget aktivitet og aktivmasse, der er bæredygtige i forordningernes forstand, så det bliver fuldstændigt evident for omverdenen, om man har gjort det eller ej.”

Mere transparens, mindre greenwashing

Mens de nye regler skyller ind over de europæiske virksomheder, stiger risikoen for såkaldt greenwashing, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.

Greenwashing har været i søgelyset længe. Flere klager over vildledende grøn markedsføring er de seneste år landet på Forbrugerombudsmandens bord, og som følge heraf blev myndigheden tilført en millionbevilling på finansloven for 2022 for at styrke tilsynet med virksomheder.

Det stigende antal greenwashing-sager sender, som AdvokatWatch tidligere har skrevet, en masse nye opgaver i favnen på advokater, der i højere grad bliver bedt om at rådgive om de juridiske grænser for kampagner og markedsføring.

”Det er klart, at hvis der er penge i det, så bliver det interessant at portrættere sig som en grøn virksomhed, en grøn fond eller et grønt pensionsselskab. Den nye transparens, og de her mere hardcore kriterier skal gøre, at man kan identificere, om virksomheder blot udtrykker sig som ”grønne”, eller om de rent faktisk har ”grønne” aktiviteter og aktiver,” siger Line Berg Madsen og kalder området for ”komplekst”.

Hvis man går ud og siger, at man er en grøn virksomhed, så skal man have en livscyklus-analyse på hele virksomheden, forklarer hun.

”Men hvis man vil lave et konkret statement, så skal man være specifik, og man skal kunne dokumentere sit udsagn, for ellers risikerer man at blive klandret for greenwashing.”

”Man skal skynde sig langsomt”

Ifølge Line Beg Madsen stiller det nye rapporteringsdirektiv (CSRD) meget høje krav til virksomhedernes indretning af ESG-forhold. Som virksomhed kan man således ikke bare sige, at det ikke er væsentligt, relevant eller ikke udgør en risiko for en selv, må forstås.

”Virksomhederne er nødt til at forholde sig til ESG i forhold til både deres forretningsmodel og rapporteringsprocedurer.”

I praksis betyder det, at man simpelthen skal ”skynde sig langsomt”.

”Man skal få indrettet sig efter de her nye krav nu, både grundet de regulatoriske årsager og på grund af et markedsdrevet behov.”

Som eksempel nævner hun en virksomhed, der anvender træ fra Sydøstasien, hvor global opvarmning gør, at temperaturerne stiger og arbejdsforholdene ændrer sig. Her skal virksomheden for det første spørge sig selv, hvilken finansiel impact, klimaforandringerne potentielt medfører. Derudover skal man ifølge advokaten spørge sig selv, hvilken påvirkning virksomheden selv har på omverdenen i relation til blandt andet klimaforhold og menneskerettigheder.

”Når en virksomhed vælger at source fra Sydøstasien og have en fabrik, der udleder en masse CO2, hvilke konsekvenser har det så for omverdenen og for mennesker ude i værdikæden?” spørger hun.

Hun påpeger, at grønne tiltag et sted i virksomheden kan have indflydelse på den sociale del andre steder i virksomheden.

”Hvis man kigger på en mine som en business case, hvor grønne tiltag får virksomheden til at udlede mindre CO2 og reducere risikofyldte arbejdsforhold, så skal virksomheden samtidig vurdere, om der er social bagside ved sådanne tiltag. Højere effektivitet i produktionen kan eksempelvis sikre flere ressourcer til uddannelse i lokalsamfundet, eller omvendt hvis den sociale impact ikke tænkes ind, står lokale måske nu uden arbejde.”

”Det er de mekanismer, man skal kigge på, og som er en ret ny disciplin for de fleste. Det skal man vænne sig til at tænke ind i forretningsmodellen.”

Kammeradvokaten ser forretningspotentiale i undervisning i bæredygtighed

Selvstændig jurist bliver ESG-chef i advokatfirma

Flere sager om vildledende juridisk rådgivning hos Forbrugerombudsmanden

Nye millioner og markant oprustning skal tredoble tilsyn med greenwashing